Ulovlig brug af gift på golfbanerne

Miljøministren svinger køllen over golfbanerne

En stor andel af de danske golfklubber ligger inde med ulovlige sprøjtemidler. Det viser en kontrol, som Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har foretaget. Miljøminister Troels Lund Poulsen er rystet over omfanget af ulovligheder og varsler øget kontrol.

18 ud af 25 golfklubber, som Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har besøgt, ligger inde med pesticider, der enten er forbudt i Danmark, eller ikke er godkendt til brug på golfbaner. Det svarer til en overtrædelsesprocent på 70.

– Det er helt uacceptabelt, at 70 procent af golfklubberne ifølge vores kontrol bryder reglerne. Jeg har netop holdt møde med branchen, og nu må den rydde op i egne rækker. Næste år vil Kemikalieinspektionen kontrollere igen, og i gentagelsestilfælde vil de ansvarlige klubber blive politianmeldt, siger miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

Pressemeddelse: Miljøministren svinger køllen over golfbanerne