Bjørnetjeneste til vindmølleindustrien

Aftale om nationalt testcenter

Det tegner ikke godt for vindmølleindustrien renomè i Danmark. Det er meget svært at forstå, at placeringen i Østerild er så bydende nødvendig, at landskabet, naturen og de uberørte vidders integritet skal krænkes. Naturbeskyttelse.dk mener dog heller ikke at det er nødvendigt, eller acceptabelt.  Beslutningen om placeringen i Østerild må bero på, at regeringen har været for sent ude og at parterne har følt sig presset til at slutte op om beslutningen, under trusler om at Danmark vil miste arbejdspladser. Med  S og SF tilslutning til Østerild er den utvivlsomt blevet mindre skadelig for naturen, men at landskabet og freden i området bliver taberen kan naturhensynet ikke ændre ved. I stedet for at få etableret et landfast testcenter til havs (1), vælger man en placering som kritikkerne af vindmølleindustrien vil kunne bruge som skræmmeeksempel nationalt og internationalt. Placeringen kan altså ende med, at blive meget dyrt købt for Danmark og vindmølleindustrien.

(1)  Det væsentligste argument for en placering på land, er den såkaldte ruhed. Naturbeskyttelse.dk køber dog ikke påstanden om, at ruheden er så væsentlig for at kunne teste 250 meter høje havmøller at det skal være på land.  Selvfølgelig kan det lade sig gøre at simulere det i en computer, og det er nu engang havmøller. Ville det ikke være mere troværdiget, at teste dem i deres rette element? Etabler et landfast testområde til havs, som også kan rumme andre teknologier, som bølgeenergi og tidevands turbiner – der er mange muligheder.