DMU frygter “point of no return” for vandmiljøet

Kilde: Altinget.dk

DMU-professor Stiig Markager mener ikke, at reduktion af 19.000 ton kvælstof er nok. Det haster med at få reduceret kvælstof-tilførslen til fjordene, for hvis først klimaforandringerne sætter ind, bliver det en uoverkommelig opgave at sikre god økologisk tilstand i fjordene. Han påpeger, at fremtidens klimaforandringer vil sætte fjordene under yderligere pres, og hvis ikke den økologiske tilstand inden er blevet forbedret, så kan det blive uoverkommeligt at sikre vandmiljøet.

Landbruget er meget opsatte på at få udsat vandplanerne, men ud fra et biologisk synspunkt haster det med at gøre en yderligere indsats, hvis den økologiske tilstand i fjordene skal forbedres.  “Man skal hurtigst muligt nedsætte kvælstoftilførslen, hvis man politisk vil have et bedre miljø i fjordene. Fagligt set er det betænkeligt, at man bliver ved med at udsætte det, for man kan udsætte det så lang tid, at man til sidste ikke kan rette tilstanden op,” siger han.

Tilstanden i de danske fjorde er blevet forværret gennem de seneste hundrede år, og selv om tilførslen af næringsstoffer den seneste årrække er halveret, er den biologiske effekt udeblevet. Der er stadig markant mindre ålegræs og langt færre fladfisk, mens iltsvind er udbredt hver sommer, påpeger Stiig Markager, som understreger, at de forarmede fjorde vil blive endnu mere pressede af klimaforandringerne.

På det 16. Danske Havforskermøde vil Stiig Markager argumentere for, at der er brug for en hurtig indsats for at sikre fjordene.