§3 serviceeftersyn med begrænset værdi
Det er med beklagelse at Naturtbeskyttelse.dk må konstaterer at det længe ventede serviceeftersyn ikke giver svar på omfanget af ødelagt §3 natur.
Serviceeftersynet har ikke rette fokus på Naturbeskyttelses dokumentation af at mange tusinde naturbeskyttede arealer fremstod opdyrkede, eller på anden vis var ødelagt. Desværre blev problemstillingen afsporet, da den endte i en skænderi mellem Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening om hvem der havde skylden for tabet af natur, og ikke om hvad der var blevet opdyrket og konsekvenserne for naturen. Efterfølgende har hverken regeringen eller Kommunernes Landsforening ønsket at få dokumenteret det reelle naturtab, da der unægteligt vil følge en stor regning med til genopretning af de ødelagte arealer men også mulig kritik af at amterne og kommuner ikke har været i stand til at sikre naturen en ordentlig beskyttelse. Internationalt vil dokumentationen også kunne ramme Danmark hårdt, da der kan stilles spørgsmål ved om vi har været i stand til at overholde vores internationale forpligtigelser i forhold til bilags arter og habitatsbeskyttede naturtyper. Ingen af de ansvarlige myndigheder har derfor umiddelbart haft en interesse i at få afdækket naturtabets omfang.
Skyggeafgørelserne
Kommunernes afgørelser er selvfølgelig nogenlunde i overensstemmelse med lovgivningen, da de ved at de kan påklages til Naturklagenævnet. §3 serviceeftersynets svaghed er at der kun undersøges sager som kommunen har valgt at sagsbehandle, og ikke hvor mange naturbeskyttede arealer der er blevet taget ud af beskyttelsen, med begrundelse om at de er fejlregistrede eller er vokset ud af beskyttelsen. Vi har altså fortsat ingen viden om de såkaldt skyggeafgørelser – sager som forvaltningerne bliver tvunget til at lade passere, enten som følgen af tidspres eller fordi de ved at det politisk ikke vil falde i god jord at rejse dem. Yderliggere er ovetrædelses sagerne tidskrævende, og tage alt fra dage til uger at lovliggøre. Ved at tage et areal ud af beskyttelsen forsvinder sagen øjeblikkeligt, og bunken er blevet lidt mindre.
Det er ærgerligt, at de mange timer og det store arbejde der er lagt i serviceeftersynet er blevet skruet sådan sammen politisk, at de rent faktisk ikke kan bruges til noget – vi har fået mere viden, men ikke på de områder som har været lagt til grund for kritikken af den manglende beskyttelse af vores natur.
Det er dog let af få viden om den udvikling. Alle afregistreringer er tilgængelige i miljøportalens database, og en sammenkøring med kommunernes begrundelse for at at tage arealer ud af beskyttelsen bør være det første skridt. Hensigten er som udgangspunkt ikke at være på nakken af kommunerne, men at få afdækket udviklingen. Sideløbende bør der ske en sammenligning af luftbilleder fra før 1992 med 2010 og se på hvor mange arealer der er gået fra ekstensiv dyrkning til intensiv – dette bør i en vis udstrækning suppleres med fysiske besigtigelser.
Læs mere om Naturbeskyttelses vurdering af undersøgelsen fra DMU her. Stikprøveundersøgelse af registreret § 3 natur