Forslag: NATURnationalpark Gribskov & Esrum Sø

Behov for nytænkning efter det ringe udkast til Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Af Rune Engelbreth Larsen & Peder Størup

080705-3397
Gribskov (foto © Rune Engelbreth Larsen)

Det nuværende forslag til Nationalpark Kongernes Nordsjælland underprioriterer naturen markant i et usammenhængende kludetæppe, selv om nationalparkloven kræver det modsatte: at »skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning, bevare og styrke naturens kvalitet og mangfoldighed, sikre kontinuitet og muligheder for fri dynamik i naturen«. Vi foreslår derfor, at en del af det udpegede område betegnes NATURnationalpark med henblik på at genetablere artsrig og oplevelsesrig skov. Det kan ske uafhængigt af nationalparkprocessens udfald – og med store fordele for både natur og frivillighed:

1) Danske skove har »stærkt ugunstig« bevaringsstatus, og det mest omkostningseffektive middel til at vende udviklingen består i at indstille skovdrift og genetablere lysåben løvskov, hvilket bør være hovedformålet med en NATURnationalpark i og omkring statslige arealer i Gribskov.

2) Der opstår ingen interessekonflikter med private lodsejere ved at etablere en NATURnationalpark på de statsejede arealer i Gribskov i tilknytning til den statsejede Esrum Sø, og staten viser et godt eksempel ved at gå foran og selv efterleve Naturplan Danmarks opfordring til udstrakt frivillighed i naturindsatsen.

3) Internationale nationalparkkriterier lægger langt mere vægt på naturen end de danske, hvorfor en NATURnationalpark i Gribskov kan løfte et dansk nationalparkkoncept op i international liga.

naturnationalpark-gribskov-1

Læs hele forslaget her: Forslag til NATURnationalpark Gribskov & Esrum Sø