Ingen undskyldning for at ødelægge kultuarv

Af Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk

Manglende respekt for lovgivningen føre til ødelagt kultuarv.

Det er væsentligt at understrege, at der kun er tale om diger, der er registreret som beskyttede, når kommunen orienteres om et fjernet dige. Det er også vigtigt at understrege, at landmanden eller dennes konsulent på få minutter kan finde ud af, om Skærmbillede 2015-03-16 kl. 09.22.37diget er registreret som beskyttet, og ved tvivl få det endeligt afklaret hos kommunen.

Kortmateriale og luftbilleder benyttes løbende i forbindelse med ansøgning om hektarstøtte, så det kan derfor undre meget, hvorfor det pludselig er så svært, når det kommer til at undersøge,
om er areal er omfattet af en kultur- eller naturbeskyttelse?

Med de mange hundrede diger, som er forsvundet landet over, så er der noget, som tyder på, at landbruget tager meget let på dette, og måske satse på tilgivelse fremfor tilladelse.

Det er bemærkelsesværdigt, at Landbrug og Fødevarer er mere optaget af landmandens interesser end af, at vores natur- og kulturarv ødelægges. I stedet for at placere ansvaret hos samfundet og kommunerne, så burde L&F måske overveje, om det ikke er dem, som har svigtet og ikke har været gode nok til at tage fat i nakken på de af deres medlemmer, som ikke respekterer lovgivningen.

Det er lidt misvisende at tale om at diget pløjes væk. I de fleste tilfælde skal der både fældes træer, og en gravko eller bulldozer til for at fjerne diget – det er ikke noget man kommer til ved et uheld.

Der er også grund til at stille spørgsmål ved, hvorfor landbruget fortsat fjerner levende hegn og historiske markskel, selv dem, der ikke er beskyttet, har ofte være der i århundreder og udgør ikke kun en landskabelig værdi, men også en kulturhistorisk.