Ingen faglighed bag ønsket om, intensiveret grødeskæring og opgravning af Gudenåen
Kilde: Viborg-Folkeblad. Læs artiklen ved at trykke på billedet.
Der synes at mangle en hel del faglighed hos dem, der ønsker intensiveret grødeskæring og opgravning af Gudenåen. Derudover synes de heller ikke at have forstået, at formålet med ikke at opgrave og intensivere grødeskæringen er at beskytte det plante- og dyreliv, åen rummer.
I artiklen til højre, er det direktøren for Tangeværket, som ønsker intensiveret grødeskæring og opgravning af Gudenåen, og i linket her er det Venstre-formand for plan- miljø og klimaudvalget i Silkeborg kommune. Gorridsen: Gudenåen skal gøres bredere og dybere.
Videnskabelig dokumentation:
Rambøll: Drop at grave åer dybere for at forhindre oversvømmelse
“De nordjyske åer havde ikke en chance, da området blev ramt af voldsom regn i oktober. Selv hvis de havde været gravet bredere, og grøden havde været beskåret bedre, end reglerne foreskriver, havde oversvømmelserne været de samme. Det viser beregninger fra Rambøll.” (…)
Forsker: Intensiv grødeskæring er som at tisse i bukserne
“Det er slet ikke sikkert, at intensiveret grødeskæring vil gavne afvandingen. Faktisk er der risiko for, at det i stedet vil skabe et yderligere behov for vedligeholdelse, som ikke er der i dag. Derfor synes jeg, at der er brug for at råbe vagt i gevær,” siger seniorforsker ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, Annette Baattrup-Pedersen.
Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i 3086 grødeskæringer i 126 mellemstore danske vandløb. Hovedkonklusionen er, at der er en entydig sammenhæng mellem, hvor ofte man gennemfører grødeskæring, og hvor hurtigt vandstanden stiger i de enkelte vandløb. Det kan lyde ulogisk, men vandstanden stiger hurtigere, jo oftere man skærer planterne væk”
“Det kan godt være, at det kan hjælpe lidt på den korte bane, men det er bare ikke en varig løsning. Det bliver lidt som at tisse bukserne, fordi du over tid snarere vil få en negativ effekt ud af det” (…)
DVPI OG ØKOLOGISK TILSTAND: KARAKTERISTIK AF PLANTESAMFUNDENE OG RELATION TIL PÅVIRKNINGER
“Mere end 90 % af de danske vandløb er blevet kanaliserede, hovedsageligt iperioden 1920-1960, med det formål at sikre afvanding af de vandløbsnære arealer. Den omfattende kanalisering har medført tab af en lang række levesteder i vandløbene (Brookes, 1985). Således er både levesteder der knytter sig til de grovere substrater i strygene og habitater i de langsomt flydende delvist afsnørede dele af vandløbet forsvundet. Mange arter af planter, der er knyttet til disse habitater, har oplevet en markant tilbagegang siden de første reguleringer fandt sted” (…)
“90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s Habitatdirektiv har ugunstig bevaringsstatus” (…)