Regeringen har “glemt” konsekvenserne for naturen på land

Der er stort fokus på fusk med tallene for belastningen af vandmiljøet, hvad der fuldstændigt har overskygget konsekvenserne af regeringens landbrugspakke for den §3 beskyttede natur på land, fagligt betegnet de terristiske naturtyper.

At regeringen påstår, at naturen ikke vil lide skade, er et meget tvivlsomt udsagn. Der er ingen beregninger for, hvor meget ekstra kvælstof og fosfor der ramme §3 naturen på land. Hverken i aftaleteksten, eller miljørapporten bag landbrugspakken. Dette til trods for, at det er her konsekvenserne af landbrugspakken vil ramme hårdest.

“Næsten al fokus har været på havet. Men det er altså naturen på land og i vandløb og i søer, som påvirkes allerførst”

Kaj Sand-Jensen, professor ved ferskvandsbiologi på Københavns Universitet ved Høringen den 23.03.16
Tilføjet artiklen den 25.02.16.

Nyt: Forskere: Landbrugspakken kommer til at koste mere natur, end vi tror

afværgeforanstaltningerne er “fugle på taget”

Kort fortalt vil samtlige naturområder, som støder op til dyrkede marker, hvor tildelingen af næringsstoffer øges, blive udsat for en forøgelse i næringsbelastningen i forhold til den naturarealerne udsættes for i dag. Det vil være i form af direkte påvirkning under udbringning af gylle og kunstgødning samt afstrømning fra overfladen og det, planterne ikke kan udnytte via rodzonen. Regeringen vil tillade at gødningstildelingen hæves med 20 %, og det er meget svært at gøre det anderledes op, end at samtlige naturområder, der i forvejen er udsat for en skadelig belastning, vil få den belastning forøget med tilsvarende 20 %. Dette set i lyset af, at der ingen afværgeforanstaltninger er i landbrugspakken, som vil have nævneværdig beskyttende effekt her, da virkemidlerne primært er målrettet vandmiljøet, og nogle endda først virker ude i havet. Yderligere er de målrettede virkemidler i overvejende grad baseret på frivillighed og skal først være indfaset i 2021, øget gødskning tillades allerede med 2/3 i dette forår og de resterende i planperioden 2016/2017, dvs. fra 1. august 2016. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om der ikke er tale om “fugle på taget”, da ingen ved, hvor og om disse afværgeforanstaltninger reelt vil blive etableret, og derudover er effekten usikker.

Det batter eksempelvis ikke meget, at der etableres vådområder og ny skov hos en lodsejer i Herning, hvis tusindvis af naturområder i Nordjylland udsættes for en øget belastning.

Erfaringsmæssig har landbruget haft meget svært ved at leve op til de frivillige aftaler, deres organisationer indgår. Fogh-regeringen og landbrugets organisationer, gav håndslag på, at erhvervet frivilligt ville levere 30.000 ha randzoner frem til 2009, og yderligere 20.000 frem til 2015. Ved evalueringen i 2009 viste det sig, at der kun var etableret ca. 700 hektar frivilligt. Se dokumentation: (Side 65 i VMPIII) og Vandmiljøplan III næsten uden effekt.

• Link: Landbrugspakkens Aftaletekst
  Link: Landbrugspakkens Miljørapport

Læser man den bagvedliggende miljørapport til landbrugspakken, fremgår det side 12 at:

“En ændring af udledningen af kvælstof kan påvirke de fleste marine Natura 2000 områder samt visse søer og vandafhængige naturtyper og levesteder for visse arter, ligesom næringsfattige terrestriske naturtyper kan blive påvirket indirekte via øget udvaskning til grundvand eller via overfladeafstrømning med højere indhold af kvælstof”

og på side 23

“Merudledning af kvælstof som følge af normreduktionen indebærer en risiko for negativ påvirkning af natur inden for og uden for Natura 2000 områder samt påvirkning af det marine miljø, og denne risiko vil blive søgt imødegået af afværgeforanstaltningerne”.

Den fremgår altså at der er en påvirkning. Spørgsmålet er, om miljørapporten fra embedsværket i Miljø- og Fødevarerministeriet giver et retvisende og fyldestgørende billede af den belastning, naturen reelt vil blive udsat for, da der ingen beregninger er lavet for, hvor meget ekstra kvælstof og fosfor der rammer §3 naturen på land. Hvorfor er der kun blevet regnet på, hvor meget kvælstof der ender i vandmiljøet, men ikke i naturen på land? Dette til trods for, at det er her konsekvenserne af landbrugspakken vil ramme hårdest.

Man kan også undre sig over, at konsekvenserne af en så omfattende ændring i måden, landbruget reguleres på, kan beskrives i en miljørapport på små 20 sider, endda uden kildehenvisning og videnskabelig dokumentation.

I den Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 kan det læses, at næringsforurening (næringssalte) ubetinget er en af de alvorligste trusler mod samtlige naturtyper. Undtagelse er skovene, hvor truslen fra skovhugst og tilplantning er større.

• Link: Videnskabelig dokumentation for naturens tilstand

Næringsstofferne forurener ikke kun vandmiljøet

Næringsstoffernes vej fra mark til åløbet vil ofte passere andre naturtyper som overdrev, de grundvandsfødte kær, moser, vandhuller samt alle de andre små ubeskyttede biotoper i eller omkring markerne. Meget af den planlagte miljøregulering og de frivillige, kompenserende tiltag bygges op på målinger i vandmiljøet, som landmændene i en vis udstrækning selv må foretage. Men måleresultater med et lavt næringsindhold vil ofte skyldes, at anden natur har modtaget og optaget næringsstofferne, inden de når målestationen. Et i vandmiljøet uproblematisk prøveresultat vil således ikke nødvendigvis være et udtryk for, at anden naturen ikke har taget skade, inden prøven blev taget.

Ud af Danmarks ca. 407.000 ha beskyttet natur, er ca 92 % af de § 3 beskyttede naturområder små områder på under 5 hektar. 58 % af naturområderne er under 0,25 hektar. Disse består dog fortrinsvis af søer og vandhuller. Hovedparten af disse støder op til dyrkede marker og vil derfor være ekstremt udsatte. Den påvirkning og forringelse af naturtilstanden er der intet der tager højde for i landbrugspakken, da virkemidlerne er frivillige og helt utilstrækkelige.

10.000 vis at beskyttede naturområder kan ikke undgå at blive udsat for en forøget forurening som følge af regerings landbrugspakke. Der skal en meget målrettet beskyttelse af disse områder til, hvis naturtilstanden ikke skal forringes.

Naturbeskyttelse.dk har tidligere leveret et forslag til, hvordan naturen på land kan beskyttes, samtidig med at gødskningen kan øges på den del af marken, der ligger længst væk fra naturen – en noget for noget model.

• Link: Forslag til, hvordan øget gødskning kan ske, samtidig med at der tages hensyn til naturen.

• Link: Naturbeskyttede arealer i Danmark.
  Link: De små naturpletter er livsvigtige for dyr og planter

Jo mere der gødes, jo mere tabes der, specielt ved de sidst tildelte kilo, da planterne kun kan udnytte dem ved optimale vækstforhold. Særligt i år med megen nedbør udvaskes de ekstra kilo ofte, og på tørre arealer eller i tørre somre nedsættes væksten også, og den ubrugte næringspulje tabes til omgivelserne. Det er en af grundene til, at landbruget ofte ansøger om at få tildelt mere gødning, når vejrforhold eller sygdomme i afgrøderne har medført, at næringsstofferne er gået tabt. Som det er nu, udnytter planterne mindre end 50 % af den gylle og kunstgødning, der udbringes på markerne – at øge gødskningen vil medføre et endnu større tab.

• Link: Gødningen er regnet væk og Behov for eftergødskning

Næringsstoffer, der ender i den landbaserede natur, medfører ofte uoprettelige eller meget langvarige skader, fordi næringsstofferne ophober sig og ikke bare “skyller” ud i fjordene og havet. Mange af de landbaserede og specielt de beskyttede §3- arealer rummer arter, som vil forsvinde permanent, fordi de ikke kan tåle de forandringer, næringsstofferne medfører. De lever isolerede og har ofte ikke mulighed for at flytte til andre levesteder. Derfor er det så vigtig at beskytte de små lommer af natur, vi har tilbage. En større næringsbelastning af naturen vil være et hårdt slag mod bestræbelsen for at få stoppet biodiversitetstabet. Det vil også være i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3, om, at der ikke må foretages tilstandsændringer i beskyttede naturtyper. Yderligere vil en forringelse være i strid med naturdirektiverne.

Tilføjet den 24 februar. Professor: Her er de EU-retlige problemer i landbrugspakken

Naturens bevaringtilstand er i frit fald

Naturens bevaringtilstand er mere eller mindre i frit fald i Danmark samtidig med, at det hævdes, at miljøbelastningen fra især landbruget falder. Det sidste bruges ofte af landbruget og politikere som argument for at reducere natur- og miljøtiltag. Ser man på naturtilstanden, tyder det på, at de negative følger ikke kan gøres op i et kvælstofregnskab, men at den reelle påvirkning er langt højere. Det er måske forklaringen på, at det kun er tallene for kvælstofregnskabet, der var en del af aftaleteksten. Først i den bagvedliggende miljøvurdering ligger der beskrivelser af konsekvenserne for naturen. Det skal retfærdigvis siges, at skovbrug og den generelle samfundsudvikling også påvirker naturen negativt. Det ændrer bare ikke ved, at landbruget ubetinget udgør den største natur- og miljøbelastning, fordi erhvervet tager så meget plads og desuden påvirker naturtilstanden uden for marken.

I 2020 skal tabet af biodiversitet være stoppet, men alt tyder på, at naturen generelt har fået det endnu værre siden FN-mødet i Rio 1992. I 2013 indberettede Danmark til EU, at 90 procent af naturtyperne og 39 procent af arterne under EU’s Habitatsdirektiv har ugunstig bevaringsstatus.

De penge, der skulle være gået til at rette op på den nuværende dårlige naturtilstand, ender nu med at gå til oprensning efter en forøget forurening fra landbruget. Regeringen synes også helt at have “glemt” forureneren- betaler-princippet, som skal sikre, at det ikke kan betale sig at forurene, og at miljøet og resten af samfundet ikke ender med at skulle betale regningen. Det gælder for alle andre virksomheder og private borgere i Danmark og bør selvfølgelig også gælde for landbruget.

Videnskabelig baggrundsinformation fra 2014

  (Kun relevant at læse hvis yderligere dokumentation ønskes)

Videnskabelig dokumentation for naturens tilstand
 

Årsager til ugunstig bevaringsstatus

Næringsstofbelastningen fra landbruget via grundvand og overfladevand fra de dyrkede marker er en væsentlig hindring for en gunstig naturtilstand i søer, vandløb, marine naturtyper og terrestriske naturtyper såsom rigkær, kildevæld og hængesæk, som ofte ligger som små øer i landbrugslandet. Næringsstoftilførsel fra luften er fortsat et problem for særligt næringsfattige naturtyper som lobeliesøer, højmoser, heder, overdrev og klitter. Problemet med næringsstofferne forværres yderligere af, at de bindes effektivt i sedimenter, tørv og jordbund, hvilket fører til langtidseffekter på naturen. Forurening med næringsstoffer har direkte effekt på eksempelvis plantearten mygblomst og afledt effekt på sommerfuglen hedepletvinge, der lever på planten djævelsbid, der findes i næringsfattige og fugtige moser, heder og klitlavninger.

I selve rapport kan det læses, at næringsforurening (næringssalte) ubetinget er en af de alvorligste trusler mod samtlige naturtyper, dertil kommer selvfølgelig mangel på plads. Undtagelse er skovene, hvor hugst og tilplantning er større.

• Link til rapporten: Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014

2.4 Søer og vandløb Side 18

• Bevaringsstatus:
  Sønaturtyperne er overvåget siden 2004, og det vurderes, at de alle har moderat ugunstig eller stærkt ugunstig bevaringsstatus. (…)
  Påvirkningsfaktorer:
  Den største trussel mod sønaturtyperne er generelt eutrofieringen med næringssalte via direkte tilløb og diffus tilførsel fra oplandet, bl.a. forårsaget af intensiv landbrugsdrift på naboarealerne. Overskud af næringssalte forårsager øget algevækst og forstyrrer den økologiske balance mellem søens planter, fisk, dyreplankton og smådyr. Jo mere næringsfattig en sø er, des mere sårbar er den overfor tilledning af næringssalte. (…)

2.5 Indlandsklitter, hede og krat side 20

• Bevaringsstatus:
  I atlantisk region har alle seks naturtyper stærkt ugunstig bevaringsstatus. I kontinental region har de to indlandsklittyper med dværgbuske (2310 og 2320) moderat ugunstig bevaringsstatus, medens de øvrige fire naturtyper er vurderet stærkt ugunstige. Tilstanden i våd hede (4010) er i tilbagegang i begge regioner. (…)
• Påvirkningsfaktorer:
  De vigtigste påvirkningsfaktorer for indlandsklitter, heder og enekrat er næringsbelastning, tilgroning som følge af græsningsophør og invasive arter. Næringsbelastning, især i form af atmosfærisk deposition, men også direkte gødskning og afdrift fra omkringliggende marker, favoriserer kvælstofelskende plantearter (særligt græsser) og forringer konkurrencevilkårene for dværgbuske og lavtvoksende, nøjsomme urter, laver og mosser. (…)

2.6 Overdrev, eng og Klipper side 23

• Bevaringsstatus:
  Overdrev hører til blandt de mest fragmenterede lysåbne naturtyper i Danmark og de tre overdrevstyper har stærkt ugunstig bevaringsstatus i begge biogeografiske regioner. Tidvis våd eng (6410) har stærkt ugunstig bevaringsstatus i kontinental region, medens tilstanden er moderat ugunstig i den atlantiske. (…)
• Påvirkningsfaktorer:
  De vigtigste påvirkningsfaktorer for eng, overdrev og indlandsklipper er eutrofiering og tilgroning som følge af græsningsophør. For enge og indlandsklipper er afvanding og ændret hydrologi endvidere en vigtig påvirkningsfaktor. Næringsbelastning ved direkte gødskning, randpåvirkning fra tilgrænsende dyrkede marker, tilførsel i form af næringsrigt overfladevand og grundvand samt atmosfærisk deposition favoriserer kvælstofelskende plantearter (særligt græsser) og forringer konkurrencevilkårene for de lavtvoksende og nøjsomme arter (urter, halvgræsser, laver og mosser). Tidligere tiders brug af fosforholdig gødning på overdrevene øger risikoen for at kvælstoftilførsel fra luften giver øget plantevækst og tab af arter. (…)

2.7 Moser side 24

• Bevaringsstatus:
  For samtlige mosetyper er bevaringsstatus vurderet ugunstig i begge biogeografiske regioner. Hængesæk (7140) og tørvelavning (7140) har moderat ugunstig bevaringsstatus, medens status er stærkt ugunstig for de øvrige fem naturtyper. (…)
• Påvirkningsfaktorer:
  De vigtigste påvirkningsfaktorer for mosetyperne er eutrofiering, ændret hydrologi og tilgroning som følge af græsningsophør. Næringsbelastning ved at mosfærisk deposition, direkte gødskning, afdrift fra omkringliggende marker samt via overfladevand og grundvand favoriserer kvælstofelskende plantearter (særligt græsser) og forringer konkurrencevilkårene for både dværgbuske og lavtvoksende, nøjsomme urter, halvgræsser og mosser. Ændret hydrologi som følge af vandindvinding og udtørring pga. lokale grøfter og dræn sænker vandstanden og reducerer grundvandstrykket, hvilket fører til en forøget til gængelighed af næringsstoffer og en accelereret til groning med vedplanter.

2.8 Skove Side 26

• Bevaringsstatus:
  For samtlige skovtyper er bevaringsstatus vurderet stærkt ugunstig i begge biogeografiske regioner. (…)
• Påvirkningsfaktorer:
  En tredjedel af skovenes samlede biodiversitet vurderes at være arter, knyttet til overfladen af gamle
  træer eller til dødt ved under nedbrydning. Det døde ved kan findes i hulheder og rådne partier på endnu levende, eller stående/liggende døde træer. Den vigtigste påvirkningsfaktor i skovene er intensiv forstligdrift med plantning, afvanding, udtynding, tilplantning af skovlysninger, hugst af biologisk unge træe og fjernelse af det døde ved. Eutrofieringen af skovene er sjældent i form af gødskning, men snarere en generelt højere afsætning af luftbåret kvælstof da de rager op i landskabet. (…)