Skovnatur og skovdrift støder sammen
Debat i Jyllands-Posten 10.04.2016. Kristian Graubæk, skov- og naturtekniker Ringstedvej 73, Mørkøv
Endelig er skovnaturen kommet på dagsordenen både hos politikere og i medier. Der er kommet argumenter for og imod. Biologer, akademikere og andre lærde på den ene side og forstfolk på den anden.
Jeg er selv skovarbejder på et privat skovdistrikt, hvor jeg laver de gængse skovarbejderting som at fælde træer, plante træer, passe juletræer og mange andre ting. I fritiden arbejder jeg professionelt med trælevende biller, paddeovervågning og naturgenopretning i både ind- og udland.
Nok er jeg ikke en af de lærde, blot en håndværker, men jeg kan se, at mange af de påstande, der er fremsat af kritikere af urørt skov, er misvisende. Også selvom de er blevet gentaget utalligt mange gange. Forstfolkene har en idé om, at det, de gør, er godt for naturen.