Naturen bliver glemt og klemt mellem mark og hav

I forbindelse med landbrugspakken er der primært politisk fokus på kvælstofreduktion. Problemet er, at de tiltag, der vælges i den sammenhæng, sjældent beskytter og gavner den mest truede natur eller sikrer den beskyttelse mod den mest direkte forurening. Naturbeskyttelse.dk har tidligere flere gange gjort opmærksom på, at naturen bliver klemt og glemt mellem mark og hav.

• Regeringen har “glemt” konsekvenserne for naturen på land

De Konservative kom med et forslag om at etablere flere efterafgrøder. Aktuelt har partiet foreslået at bruge ca. 50 mio. kr. årligt på efterafgrøder. Valgte man i stedet at bruge midlerne på permanente tiltag, kunne der etableres mellem 500 og 1000 ha ny natur årligt, i form af beskyttelseszoner op til eksisterende natur.

Så i stedet for at bruge en masse penge og krudt på at betale landbruget for årligt at etablere efterafgrøder, som ingen reel betydning har for de vilde arter på land, vil det være langt mere effektivt i forhold til naturbeskyttelsen at sikre permanent udtagning via passende engangserstatninger.

I eksemplet herunder ligger der et meget værdifult overdrev med orkideer mellem marken og vandløbet. Ved at udtage marken over overdrevet beskyttes orkideerne og de andre arter mod den direkte forurening fra markdriften, og vandløbet mod det, der tabes via rodzonen. Man vil altså kunne beskytte værdifuld natur, sikre naturen mere plads og begrænse næringstabet til vandmiljøet. Yderligere vil der være en konstant akkumulerende effekt, da kvælstof og fosfortabet vil ophøre permanent.

• Forskere: Landbrugspakken kommer til at koste mere natur, end vi tror

Hele marken over overdrevet er på ca. 6 hektar. Permanent udtagning, hvis ejerforhold fastholdes, vil anslået lyde på mellem 50.000 – 100.000 kr pr. hektar. Såfremt beløbet er skattefrit, vil erstatningsbeløbet muligvis være lavere. Det skal også bemærkes, at der fortsat vil kunne være græssende dyr på arealet, og der vil kunne modtages støtte til naturpleje. I det konkrete eksempel her, er der et akut behov for at udtage ca. 1 hektar (markeret med rødt, nr. 1), og denne del bør prioriteres. Ofte vil en gennemsnitlig udtagning af ca. en hektar op til §3 beskyttede arealer være tilstrækkelig i første runde, hvor det er et spørgsmål om arternes overlevelse. I runde to er det mere plads, der skal til.

For beskedne 100.000 kr vil man altså kunne sikre et meget værdifuldt naturområde en væsentlig bedre beskyttelse og arterne på det mere plads.

Der bør ikke skeles til, om arealerne ligger i eller udenfor Natura 2000 områderne, da behovet for lokal beskyttelse bør være det afgørende. Man kan vælge, at ansøgning om støtte til udtagning  sker på baggrund af HNV- kortet, som viser naturkvalitet. Men det mest optimale må nok være at tildele støtte på baggrund af ansøgninger fra kommunernes biologer, som har den største viden om behov og potentiale. Uanset hvordan det skrues sammen, bør der prioriteres ud fra trussel mod og kvaliteten af naturarealet.