Naturmødet er et årligt nationalt folkemøde om og i naturen. Gennem tre dage omdannes den nordjyske by Hirtshals til epicenter for dansk naturdebat og naturoplevelser. Naturmødet afholdes for fjerde gang den 23.-25. maj 2019 i Hirtshals.
Naturmødet er vind i håret, fuglekiggere og natursyn i konflikt. Det er debat, aktiviteter og folkefest, og her mødes økologer, konventionelle, nysgerrige, naturvejledere, børn, politikere, videnskabsfolk, vinterbadere og mountainbikere. Naturmødet er – ligesom naturen – for alle, og sammen sætter vi dagsordenen for naturdebatten i Danmark.