Større dyrs funktion i naturen om vinteren

Vores vilde planter og dyrearter er evolutionært udviklet i samspil med store dyr, eksempelvis heste. De positive forstyrrelser, hestene skaber ved at spise af vegetationen, bevæge sig rundt i landskaberne samt deres efterladenskaber, er forudsætningen for en masse andre arters eksistens. Hvis vi ikke havde tæmmet hestene, så ville de også i dag leve vildt, ligesom vores rå- og krondyr gør det. Så udover, at de kan bidrage med  vigtige funktioner til gavn for vores natur, så har de også en berettigelse i sig selv.

En af grundene til, at det er vigtigt, at der er større dyr i vores naturområder hele året rundt, er, at de særligt om vinterne spiser af buske og træer, og det medvirker til, at de naturområder, hestene er i, ikke gror til. Hestene former landskabet, så det forbliver varieret til gavn for de vilde arter, der lever i området.

Det er afgørende, at de ikke tilskudsfodres for at kunne levere fuld funktion. Har hesten plads nok, har de ikke noget problem med at finde føden selv. Selv når der ligger et meget tykt lag sne, graver de sig uden besvær ned til vegetationen. Når de ikke tilskudsfodres, er de heller ikke opsøgende overfor mennesker.

De robuste hesteracer, udvikler en kraftig pels om vinteren, og de kan uden problemer klare sig som helt vilde dyr, hvis de blev sluppet fri i større naturområder. Den eneste forudsætning er, at de har adgang til vand, enten søer eller vandløb, der ikke fryser til. De kan op til en vis tykkelse selv sparke sig igennem isen.

Hestene i filmene her er ikke vilde, men de er aldrig blevet fodret, og bortset fra, at de begænses af de 2-eltråde, der holder dem i et bestemt område, så leverer de en funktion, der er meget tæt på den, som helt vilde dyr vilde levere. Skal tabet af biodiversitet stoppes, kan hestene blive en afgørende nøglefunktionsart i små og større områder naturområder.