Oliebille – pas på – spis den ikke!
Naturen er ret avanceret – tag eksempelvis oliebillernes måde at formere sig på.
Oliebillens æg lægges i jorden, og når de klækkes, søger larverne op i de blomster, bierne henter pollen og nektar i. Her venter de på, at en af de jordboende bier sætter sig på blomsten for at tanke op eller samle pollen i blomsten. Larven griber fat i alle insekter, der sætter sig på blomsten, hvorved kun få larver ender på den rigtige vært. Den larve, der træffer det rigtig valg, bliver transporteret til biens bo, hvor den lever af biens yngel samt den nektar og pollen, bien har samlet sammen til sit afkom. Når den har spist sig fed, forpupper den sig, og den kommer så frem som voksen bille om foråret, hvorefter det hele starter forfra.
Hvis man ikke lige vidste det, skulle man tro, det var en 1. april-historie.
Særligt på soleksponerede kystskrænter, hvor mange jordboende bier yngler, kan man være heldig at se den op til 4 cm store oliebille.
Og som om det ikke var nok til at kalde den historie en aprislnar, så udskiller den en væske, som kan give en lang og smertefuld erektion – av !
Oliebiller træffes ofte i kolonier med Gulbåndet Jordbi (Andrena flavipes)
Hun af Gulbåndet Jordbi.
Han af Gulbåndet Jordbi på Følfod.
Naturplakat: på vores side med naturplakater kan du se flotte plakater med vilde danske arter.