Radio 4 Vildspor – Nøglearter

VILDSPOR

Lørdage fra 10-12 på RADIO4.

Nøglearter

Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre. Sådan var det hos Orwell, og sådan er det i dagens vildspor, hvor vi er på udkig efter nøglearter – arter som har en uforholdsmæssig stor effekt på resten af økosystemet. Emil og Lærke er på besøg i Lille Vildmose hos driftsleder Jacob Skriver, ligesom de var for to uger siden. Hvor det dengang handlede om hegnede naturreservater, handler det i dag om de store dyr i naturen. I Tofte Skov og Mose er det vildsvin og krondyr, men også bison står på spring for at tage del i løjerne. I studiet ringer Rasmus til professor Jens-Christian Svenning for at spørge ham hvordan man egentlig definerer en nøgleart, og om hvor præcist den skal passe til låsen for at virke. I første time bliver vi forstyrret af en meget lækker sommerfugl fra Thy og beder om plads til familieforøgelse. I anden time handler ugens tråd om skovfældning i Store Arden skov, hvor gamle bøgetræer fulde af truede laver bliver fældet i Natura 2000-skov. Vi forsøger at finde ud af hvordan det kan gå så galt.

Nøglearter 1:2 – Hør afsnittet
Nøglearter 2:2 – Hør afsnittet