Heste i skoven
Vores natur har brug for flere større dyr, og hesten er et oplagt valg, da den er robust, spiser varieret og kan holdes i bestemt områder med to el-tråde, der ikke hindrer andre dyrs fri færdsel.
Hestene her er tamme, i den forstand, at de skal kunne håndteres af praktiske grunde, men de fodres ikke, og de lever i deres naturområde året rundt ude at blive fodret. De veksler mellem at være i skoven og i de dele, der er lysåbne. Når de spiser blade og kviste, så er det ikke af nød, men af lyst – heste foretrækker som os en varieret kost, hvis de selv har mulighed for at vælge.
Hvorfor og hvordan?
Mange af vores vilde plante og dyrearter er evolutionært udviklet i samspil med store dyr, eksempelvis heste. De forstyrrelser, hestene skaber ved at æde af vegetationen, bevæge sig rundt i landskaber samt deres efterladenskaber er forudsætningen for en masse andre arters eksistens. Hvis vi ikke havde tæmmet hestene, så ville de også i dag leve vildt, som vores rå- og krondyr gør det. Så ud over, at de kan bidrage med en vigtig funktion til gavn for vores natur, så har de også en berettigelse i sig selv.
En af grundene til, at det er vigtigt, at der er større dyr i vores naturområder hele året rundt, er, at de særligt om vinteren spiser af buske, træer og grovere vegetation. Det medvirker til, at de naturområder, hestene er i, ikke gror til, eller at tilgronings-hastigheden nedsættes. Hestene former landskabet, så det forbliver varieret til gavn for de vilde arter, der lever i området.
Det er afgørende, at de ikke tilskudsfodres. Fodres de, reduceres deres naturlig funktion væsentligt. Har hesten plads nok, har de ikke noget problem med at finde føden selv. Selv når der ligger et meget tykt lag sne, graver de sig uden besvær ned til vegetationen.
De robuste hesteracer udvikler en kraftig pels om vinteren, og de kan uden problemer klare sig som helt vilde dyr, hvis de blev sluppet fri i større naturområder. Den eneste forudsætning er, at de har adgang til vand, enten søer eller vandløb, der ikke fryser til. De kan op til en vis tykkelse selv sparke hul i isen, og derudover læ og tørre områder, de kan hvile sig i.
Hestene her er ikke vilde, men de er aldrig blevet fodret, og bortset fra, at de begænses af de 2 eltråde, der holder dem i et bestemt område, så leverer de en funktion, der er meget tæt på den, de helt vilde dyr vilde leverer.
Robuste kvægracer og europæisk bison (visent) er også oplagte kandidater til større dyr i vores natur, udover hjortevildtet. Bison vil sandsynligvis også kunne holdes inde med 2 eller 3-eltråde, men dette er der dog ikke erfaringer med i Danmark pt.
Blomsterfloret på andre dele af de arealer der er en del af hestenes område.