EU’s medlemsstater godkender Kommissionens udspil om at beskytte 30 procent af Europas areal

EU’s medlemsstater støtter Kommissionens udspil om at beskytte 30 procent af Europas areal, hvoraf de 10 % skal være strengt beskyttet. Det kan blive en milepæl for dansk og international natur.
Regeringen mener dog ikke, at Danmark skal levere solidarisk med de andre EU-lande. Miljøministeren til Berlindske 23 oktober: Danmark er et landbrugsland. Derfor vil det danske bidrag til et fælles mål for beskyttelse af en alvorligt truet biologisk mangfoldighed i Europa være begrænset. Miljøministeren om EU-mål: Danmark gør ikke nok i dag

Naturbeskyttelse.dk mener:  Der skal sættes markant ind i både skov og lysåben natur for at nå målsætningen om at stoppe tabet af arter og natur. Netop fordi vi er et land med en stor andel landbrug, der har og har haft betydelige negative følger for biodiversiteten, har vi en særlig forpligtelse til at levere på den fælles opgave og inspirere andre til at gøre det samme.

Vi har et stort potentiale for at få skabt en markant fremgang, netop fordi vi har pladsen til at gøre det på. Et stort landbrugsareal giver også mulighed for en stor reduktion i det, der skader naturen.

Ved at tage jord ud af drift vil de rødlistede og sjældne arter få flyttet det, der påvirker dem negativt, længere væk, og de vil få nye levesteder tæt på de eksisterende. Derudover vil det give mulighed for at binde opsplittede naturområder sammen og derved forbedre muligheden for at få flere større planteædere som robuste heste og kvægracer tilbage i naturen, og der vil blive mere plads til de arter, der allerede lever vildt.