NY forskning: Store dyr kan have været afgørende for dansk skov

Videnskab.dk skriver: De eneste store dyr, vi ser på en tur gennem Danmark i dag, er mest køer og heste på græs, men sådan har det ikke altid været.

Store dyr kan faktisk muligvis have spillet en nøglerolle i at forme Europas skove i fortiden og har måske gjort, at vores del af verden var langt mindre tæt bevokset, end man kunne tro, før vi mennesker begyndte at ændre på den.

I hvert fald indikerer et nyt studie fra Aarhus Universitet, at europæisk skov var meget forskelligartet i sidste mellemistid. Ifølge studiet var der i nogler perioder og områder over 50 procent åben skov, og skoven var afhængig af forstyrrelser fra store dyr som næsehorn og elefanter.

Forskning som det her er vigtig for diskussionen om, hvordan vi skal genoprette Danmarks biodiversitet, og om vi skal satse på tæt skov eller introducere store dyr i naturen.

https://videnskab.dk/naturvidenskab/store-dyr-som-naesehorn-og-elefanter-kan-have-vaeret-afgoerende-for-dansk-skov/Men det er ikke nemt at afgøre, og forskere diskuterer ivrigt, hvordan Danmarks natur oprindeligt så ud. Det nye studies konklusioner kan også diskuteres, mener nogle.

»Ret vilde resultater«

Den sidste mellemistid lå for mellem 129.000 og 116.000 år siden, og selvom det lyder langt fra det Europa, vi kender nu, er der gode grunde til, at forskerne fokuserer på dén periode, , når de skal vurdere, hvilken natur der er bedst for biodiversiteten.

  • Dels ved man fra rapporter fra FN’s klimapanel (IPCC), at klimaet dengang i store træk mindede meget om det, vi har nu.
  • Det var også i en tid, hvor vi mennesker, Homo sapiens, ikke havde ændret landskabet, og hvor naturen stadig bød på en stor artsrigdom, herunder store arter som urokser, vilde heste, europæiske skovelefanter og steppe-næsehorn.