Eksperter giver dødsstød til Tange sø
Danmarks største kunstige sø, Tange sø, kan være fortid. Rapporter og eksperter mener, den strider mod EU-regler. Men flere lokale kæmper imod.
EU spænder ben for søen
Det er dæmningen Tangeværket, der har skabt søen tilbage i 1920. I dag producerer værket strøm til omkring 3000 husstande, men for at den kan blive ved med det, har den brug for at få sin tilladelse fornyet.
Og tilladelsen kræver en konsekvensvurdering af habitatet omkring søen. Men rapporter fra analysefirmaet WSP og Viborg Kommune konkluderer, at den vil stride mod EU-direktiver.
– Tangeværket og Tange sø har så stor negativ påvirkning på naturen, at nogle fiskearter ikke er i god økologisk tilstand, siger Anders Koed, professor og vicedirektør på DTU Aqua.
– Vi har et EU-direktiv, der har nogle ret entydige juridiske og biologfaglige regler, og man har en pligt som myndighed til at gøre noget ved det, siger Keld Mortensen, fagchef i WSP og hovedforfatter til en af rapporterne.
Å i stedet for sø
Keld Mortensen er ikke i tvivl om hovedbudskaberne fra rapporterne.
– Anlægget kan ikke i sin nuværende form fortsætte sin drift, siger han og bakkes op af Anders Koed fra DTU Aqua.
– Løsningen vil, for mit vedkommende, helt klart være at fjerne søen, siger Keld Mortensen.
Læs resten via linket: Eksperter giver dødsstød til Tange sø