Naturen har ikke fået det bedre siden 2013

Danmarks rapportering til EU-Kommissionen om status for EU-beskyttede naturtyper og arter viser, at naturen er i krise, og at det ikke er blevet bedre siden sidste rapportering til EU i 2013.

Desværre er det på ingen måde overraskende.  Det må snart gå op for politikerne, at der skal investeres i vores natur, hvis tilbagegangen ikke skal fortsætte. Det positive er dog, at det lader til at miljøministeren har forstået alvoren, spørgsmålet er så bare, om der sættes tilstrækkelig handling bag?

Naturbeskyttelse.dk undre sig over, at der skal bruges tid og penge på en “nærmere analyse af de forskellige landes metodevalg” – de penge var bedre brugt på at ligge en plan for, hvordan tabet stoppes.
2020 kunne så bliver året, hvor den plan omsættes til handling. Naturbeskyttelse.dk har leveret en lang række forslag til, hvordan det kunne gribes an. Red naturen med en naturgenopretningsskat.

Pressemeddelelse fra Miljøministeriet:

Tilføjet: Der har efterfølgende været kritik af, at der skal igangsættes et metodetjek. Adgang til artiklerne kræver login til Altinget.dk:

  • 4 september: Miljøstyrelsen om naturkrise: Vi gør det rigtige

INTERVIEW: Forbedringer tager tid, og vi gør det rigtige, siger kontorchef i Miljøstyrelsen, Helle Pilsgaard, efter ny dyster rapportering om dansk natur. Hun ser desuden behov for at undersøge, hvordan andre lande rapporterer om natur til EU.

Det kommer ikke bag på Miljøstyrelsen, at Danmark fredag kunne melde til EU, at naturen ikke har fået det bedre de seneste seks år.

Det fortæller kontorchef Helle Pilsgaard til Altinget. “Vi er ikke overraskede, fordi det her er noget, der tager lang tid,” siger hun.

  • 5 september: Ekspert bekymret for Miljøstyrelsens metodetjek: Det ligner ny politisering af skovene

SKOVSTRID: Embedsværket politiserer fortsat, når det handler om skovene, og derfor er det svært ikke at blive bekymret over Miljøstyrelsens metodetjek, lyder det fra seniorforsker Rasmus Ejrnæs. Ifølge Skovforeningen er der behov for at se på metoden.

  • 6 september: Ny forskerkritik af metode-tjek: Ingen grund til at så tvivl om fagligheden

NATUR: Stop planerne om et metodetjek og kom i gang med at forbedre landets nødlidende natur, lyder det fra KU-professor Carsten Rahbek. Fagligheden på Aarhus Universitet er allerede undersøgt og blåstemplet.