Servicetjek af Naturstyrelsens forvaltning af statens lysåbne arealer
Servicetjek af Naturstyrelsens forvaltning af statens lysåbne arealer
“Miljø- og Fødevareministeren Jakob Ellemann-Jensen besluttede i foråret 2019, med baggrund i debat i medierne omkring Naturstyrelsens forvaltning af statens lysåbne naturarealer, at igangsætte et såkaldt servicetjek. Servicetjekket skulle fokusere på naturplejen på statsejede lysåbne arealer. Debatten havde involveret både forskere, interesseorganisationer og meningsdannere inden for naturområdet.
Miljø- og Fødevareministeren satte rammerne for arbejdet med en pressemeddelelse, hvor han udtalte: ” Jeg har fuld tiltro til, at Naturstyrelsen gør sit bedste inden for de rammer, som vi fra politisk hånd har stukket ud, men vi skal også være åbne over for, om vi kan gøre det anderledes og bedre. Derfor har jeg sat gang i et servicetjek af Naturstyrelsens forvaltning af statens lysåbne arealer. ” Ministeren bad på den baggrund Naturstyrelsen om at intensivere dialogen med forskningsinstitutioner og organisationer og anvende denne dialog som inspiration for udarbejdelse af en strategi for naturplejen på de lysåbne arealer.
Ministeren inviterede på denne baggrund en række forskere, interesseorganisationer og meningsdannere til et møde den 15. marts 2019, for at sikre en mulighed for dialog omkring naturplejen på de statsejede arealer som Naturstyrelsen forvalter og for at anvende denne i den videre proces omkring udviklingen af den statslige naturforvaltning.1
Naturstyrelsen forvalter ca. 200.000 ha statslige skove og naturområder svarende til 5 % af Danmarks areal, hvoraf de lysåbne naturtyper udgør knap halvdelen af arealet”
Download: Naturstyrelsen_rapport_servicetjek_17_09_2019_Final