BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER  2025  – Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi skriver

Mygblomst, bred vandkalv og hasselmus er sammen med skove, klitter, søer og marine rev dele af en samlet vurdering af status for den danske natur.

Danmark har netop rapporteret til EU om bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som er beskyttet af EU’s Habitatdirektiv. Data skal indrapporteres hvert sjette år, og disse er baseret på data fra det nationale overvågningsprogram, der bliver analyseret og vurderet af forskere fra DCE –  Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet.

I en samlet rapport – BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER  2025  – Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering – giver forskerne et kort koncentrat af de fremsendte vurderinger til EU-kom­missionen.

I rapporten foretager forskerne en vurdering af, om status for de beskyttede arter og naturtyper er gunstig, moderat ugunstig, stærkt ugunstig eller ukendt. Disse statuskategorier er fastsat på basis af fire elementer: Udbre­delse, areal /bestandsstørrelse, habitatkvalitet og fremtidsudsigter.

Bevaringsstatus er fortsat ugunstig
Rapporten viser, at 93 procent af naturtyperne og 56 procent af arterne er i ugunstig bevaringsstatus og kun fem procent af naturtyperne og 18 procent af arterne har opnået gunstig bevaringsstatus. Det vurderes endvidere, at der har været en tilbagegang i bevaringsstatus for halvdelen af naturtyperne og for 17 % af arterne i den seneste 12 års periode.

For 11 % af naturtyperne vurderes der at være en positiv udvikling i bevaringsstatus og udviklingen i bevaringsstatus er stabiliseret for 36 %. For arterne er udviklingen i bevaringsstatus ukendt for hele 43 % af arterne, og der er en positiv udvikling for 15 % og stabil tilstand i de seneste 12 år for 25 %. Det betyder, at for 47 % af naturtyperne og for 40 %  af arterne sker der enten ikke en yderligere forværring i bevaringsstatus eller i nogle tilfælde en forbedring fra deres hidtidige bevaringsstatus.

Samlet konkluderes, at det generelt ikke er lykkedes at forbedre arternes og naturtypernes bevaringsstatus på trods af tre runder med de danske Natura 2000-planer.

Arterne mangler levesteder og bestandene er for små
Der forekommer i Danmark 88 arter opført på Habitatdirektivets bilagslister. De lever i havet, de ferske vande og på landjorden og spænder lige fra større pattedyr til små mosskorpioner og snegle.

En del af forklaringen på arternes ugunstige bevaringsstatus skal findes i utilstrækkelige bestandsstørrelser og manglen på levesteder af god kvalitet som følge af en række menneskeskabte påvirkningsfaktorer.

For eksempel er havpattedyr, såsom marsvin og gråsæl, påvirket af fiskeri, der reducerer den tilgængelige fødemængde, samt ved utilsigtet bi­fangst, eller ved habitatnedbrydning i forbindelse med f.eks. bundtrawl. En del gråsæler drukner i fiskeredskaber, og især marsvin er sårbare over for bifangst, hedder det i rapporten

Miljøfremmede stoffer opkoncentreres desuden i fødekæden og kan påvirke helbred og forplantning hos alle havpattedyrarterne, ligesom faktorer som støjforurening fra eksempelvis seismiske undersøgelser, ramninger ved havmøllekonstruktioner og eksplosioner, der er vigtige påvirk­ningsfaktorer.

Der mangler især græssende dyr
Der er 60 habitatnaturtyper i Danmark og rapporteringen peger på, at det største problem for disse er, at tilstanden på naturarealerne er for ringe og for landjordens naturtyper, skovene, moserne, hederne og klitterne, er hovedårsagerne til dette:
1) Mangel på store græssende dyr medfører, at naturtyper gror til. Skovene bliver mørke og skyggede, og de lysåbne naturtyper vokser til med høje urter, buske og træer. Den naturlige græsning foregår med store dyr, der ikke tilskudsfodres, hele året rundt – også i skovene.

2) Næringsstofbelastning fra luften og vandet medfører, at små plantearter og deres tilknyttede insekter går tilbage. Mange steder skyldes eutrofieringen den historiske arealanvendelse, men en del steder sker der fortsat en skadelig tilførsel af næringsstoffer fra landbruget.

3) Afvanding, der påvirker tilstanden af de våde økosystemer, som mister deres typiske arter.

4) Der mangler store træer og dødt ved i skovene. Selvom vi har fået mere urørt skov i Danmark, er der stadigvæk lang vej til mere naturlige skove med gamle træer og dødt ved i mængder, som kan understøtte mangfoldigheden af insekter og svampe i skovene.

Læs hele rapporten BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER  2025  – Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering her.

For yderligere information, kontakt venligst DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Jesper E. Moeslund, tlf.: 23227111, email: jesper@ecos.au.dk.