Halvdelen af Danmarks ynglefugle i tilbagegang
Udviklingen af fuglebestandene i Danmark er i markant bevægelse. Nye arter spreder sig, truede arter oplever fremgang – men samtidig går næsten halvdelen af ynglefuglene tilbage i antal.
Det viser en aktuel videnskabelig rapport, som kortlægger fuglebestandene i Danmark. Rapporten er udarbejdet af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Rapporten dokumenterer udviklingen i Danmarks fuglebestande som led i EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv, og den dækker perioden fra 2019 til 2024 samt data fra 1980 til 2024. Der indgår i alt 276 artsrapporteringer for 235 fuglearter – herunder både ynglefugle, overvintrende fugle og trækfugle.
Rapporten viser, at der på trods af mange positive udviklinger også er væsentlige bekymringer. Særligt blandt ynglefuglene er der klare tegn på tilbagegang. 46 % af arterne er gået tilbage de seneste 12 år, mens 33 % har oplevet fremgang, og 17 % har haft stabile bestande.
Skarp opdeling mellem fremgang og tilbagegang
Der tegner sig et tydeligt billede af både vindere og tabere blandt de danske fuglearter. Arter som knarand, rødhovedet and, stor skallesluger, skestork, trane og havørn er blandt dem, der har haft stor fremgang – nogle med bestandsstigninger på over 500 %.
Også rovterne og kongeørn, som er genindvandrede ynglefugle, har etableret sig med succes. Omvendt er flere almindelige arter gået tilbage. Store dele af bestandene af stormmåge og hættemåge er forsvundet siden 1980’erne, og arter som blå kærhøg og urfugl har helt forladt Danmark som ynglefugle. Duehøg, spurvehøg og musvåge viser også tegn på nedgang, især i den seneste optællingsperiode fra 2013 til 2024.
Udbredelsen ændrer sig – og truslerne er mange
Udover bestandstal undersøger rapporten også fuglenes geografiske udbredelse. Siden 2013 har 67 % af ynglefuglene haft stabil udbredelse uden ændringer, mens 19 % har bredt sig til nye områder. 13 % har haft negativ udvikling og indskrænket deres udbredelsesområder.
Kigger man på perioden fra 1980 til 2024, har udviklingen været sådan, at 35 % af arterne har fået større udbredelse (fremgang), 32 % har fået mindre udbredelse (tilbagegang), og 32 % har haft stabil udbredelse (stilstand).
Der er en lang række faktorer, som kan stå bag den negative udvikling i fuglenes udbredelse. Rapporten nævner blandt andet jagt, invasive arter, rekreative forstyrrelser, eutrofiering (for mange næringsstoffer som kvælstof og fosfor i naturen), intensivt landbrug og klimaændringer som væsentlige påvirkninger. Særligt arter med tilknytning til vådområder og kyster er sårbare over for ændringer i deres levesteder og forstyrrelser fra mennesker og rovdyr.
Natura 2000-fuglebeskyttelsesområder er afgørende for bevaringsindsatsen
Rapporten viser, at mange af de mest sårbare og truede arter i høj grad er afhængige af de udpegede fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000). Eksempelvis yngler næsten hele den danske bestand af skestork, dværgterne og plettet rørvagtel inden for disse områder, som derfor spiller en central rolle i bevaringsindsatsen.
Rapportens resultater danner grundlag for Danmarks rapportering til EU’s Fuglebeskyttelsesdirektiv og giver samtidig et vigtigt pejlemærke for nationale indsatser. Rapportens data bidrager til at forstå, hvordan klima, arealanvendelse og forstyrrelser påvirker fuglelivet – og hvor der er behov for handling.
Læs den videnskabelige rapport ”Størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark – 2025” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved seniorrådgiver Thomas Eske Holm teh@ecos.au.dk, tlf: +45 30 18 31 29.