Naturforkæmper: Grøn trepart svigter truede arter og private lodsejere 

Der er en fortælling om, at grøn trepart giver mere natur og gavner biodiversiteten. I snæver forstand er begge dele rigtige. Fuldstændigt, som det er rigtigt, at den lokale aftenskole i maleri giver flere malerier.

At der bliver flere malerier, er dog ikke det samme som, at der bliver flere malerier af kvalitet, ligesom mere natur heller ikke er det samme som mere natur af kvalitet. Det, der for alvor presser den truede del af vores natur, er – udover det lille naturareal, vi har i Danmark – den dårlige naturkvalitet. Skal tabet af arter stoppes, er det derfor afgørende at få rettet op på begge dele.

Hvis vi skal have mere natur af en kvalitet, der kan bidrage til at stoppe tabet af biodiversitet bredt, så er det altafgørende, at der er ordninger, som motiverer og belønner de lodsejere – og ikke mindst de landmænd, der gerne vil bidrage frivilligt, men selvfølgelig ikke bare kan udtage jord til vild natur, uden at økonomien hænger sammen. Der er brug for, at udtagningen af jord fokuseres derhen, hvor de truede arter får størst gavn af det.

Ingen støtte målrettet natur hos private

Det er derfor helt uforståeligt, at der ingen ordninger er til private lodsejere, som har udtagning til vild natur som primært formål. Objektivt set tror jeg, de fleste kan være enige i, at det absolut vigtigste må være at hindre arter i at uddø – det gør man ved at sikre dem plads og genoprette økosystemer og naturlige processer.

Kigger man på de ordninger, der er, og som ofte nævnes som noget, der skal bidrage til mere natur, så viser det sig, at en meget stor del af Danmark falder helt uden for støttemulighederne. Se kortet nederst i artiklen med eksempel omkring Silkeborg. Når man går ned i detaljerne for resten af landet, så er der godt nok muligheder for at få støtte til at udtage humusrig lavbundsjord, men mange steder er det ikke dyrkede marker, da mange af arealerne allerede er ude af drift og derfor ikke kan modtage støtte. Den støtte, der kan modtages til udtagning, har primært CO₂ og kvælstofreduktion som mål – det er sådan set fint nok, men problemet er bare, at det kan den truede biodiversitet på land ikke bruge til ret meget. Sortplettet blåfugl, isblåfugl og hedepletvinge har eksempelvis ikke direkte glæde af mindre kvælstof i havet, mindre CO₂ udledning eller plantede skove. De har brug for vild, artsrig natur, ligesom de knap 2.000 andre truede arter på rødlisten.

Alene i mit nærområde har jeg tre konkrete eksempler på ambitiøse lodsejere, der gerne vil udtage de rigtige steder, for at bidrage til at løse biodiversitetskrisen – helt frivilligt vil de bidrage med jord og tid – men de kan intet modtage. Dette på trods af, at arealerne er vandopland til Randers Fjord, og jordene afvander direkte til Gudenåen. Arealerne ville derfor også bidrage til reduktion af kvælstoftabet, mindre C0₂ og færre pesticider i grund- og overfladevand.

Støtteordninger til vild natur er reelt et ’kinderæg’ for samfundet – også derfor er det meget svært at forstå fraværet af ordninger, der støtter udtagning til vild natur.

I 2024 var der en pulje til ekstensivering uden krav om skovrejsning, og den resulterede i, at der blev udtaget 11.000 hektar på et år – det står i skarp kontrast til den langsomme, dyre og for naturen dårligere støtte, der gives til skovrejsning.

Jo hurtigere jordene kommer ud af drift de rigtige steder, jo hurtigere vil vi kunne genoprette gode levesteder, og jo hurtigere vil vi kunne løse samfundsopgaven med at stoppe biodiversitetstilbagegangen.

Bundlinjen er, at de truede arter stadigvæk svigtes i ekstrem grad, mens der holdes skåltaler over grøn trepart og al den ’natur’, der er på vej.

Effektiv naturordning kan sparke gang i grøn trepart

Ordningen fra 2024 var ikke perfekt, men med forslagene herunder, er det simpelt og let at få en ny ordning, som kan sætte skub i tingene til gavn for både natur og miljø.

• Prioritér udtagningen af landbrugsjord op til eksisterende natur, så udtagningen sker fra den ende, hvor arterne allerede lever.
• Brug naturkvalitetsindikatorerne HNV og Bioscore (eksempelvis fra niveau 5) som pejlemærker for de naturarealer, der har gavn af at få marker udtaget op til dem.
• Bind opsplittede naturområder sammen. Kig på en økonomisk bonus, hvor opsplittede naturområder bindes sammen. Det vil styrke arternes overlevelsespotentiale og gøre naturområderne lettere at forvalte med planteædere.

Omfordel midlerne, så flere går til natur

Herfra skal der igen igen lyde en meget stor bøn om at få sat gang i en ordning, der støtter de lodsejere, der gerne vil udtage jord til vild natur, og ikke mindst belønne dem, der forvalter med et mål om at styrke naturkvaliteten. Det kræver alene politisk vilje og selvfølgelig midler, der gør det muligt at udtage.

Her kunne en af vejene til finansiering være en omfordeling af midlerne i grøn trepart, så flere af dem går til natur som første prioritet.