Udtagning af jord er nøglen til at løse mange af vores natur- og miljøproblemer. Peder Størup fra Naturbeskyttelse.dk kommer her med et bud på, hvordan en sådan natur- og miljøplan kan skrues sammen, så vi kan nå vores mål om et mere bæredygtigt samfund.
Danmark har mere end noget andet land i Europa svigtet naturen og landskabet de seneste årtier – og dette til trods for, at de fleste danskere har en opfattelse af, at vi er verdensmestre i naturbeskyttelse. Den nuværende naturbeskyttelseslov og planloven har haft til hensigt at beskytte naturen og landskabet, men da skiftende regeringer har udvandet lovene til fordel for erhvervsøkonomiske interesser, står vi med en natur, som for alvor er ved at forsvinde, og et landskab, hvis tusindårige historie udviskes af intensivt dyrkede korn- og majsmarker.
Det har ført til en naturmæssig gæld, som det kræver en ambitiøs og målrettet tilgang at afvikle. Jo længere tid der går, før vi begynder at betale gælden til naturen tilbage, jo større bliver skaderne, og jo vanskeligere bliver det at få vendt udviklingen. Som med klimatruslen nærmer vi os et point of no return, hvor udviklingen kan være irreversibel.
Uoprettelige skader
Senest har det Miljøøkonomiske Råd peget på, at det ikke står for godt til i Danmark, og at vi ikke er et foregangsland på miljøområdet i EU. Rådet er kommet med anvisninger til en minimumsindsats, hvis vi skal gøre os håb om at få stoppet tabet af biodiversitet inden 2020. Men som det altid er tilfældet, når de tunge forskere og eksperter kommer med anbefalinger, holder man sig på den absolut sikre og dokumenterbare side.
Sådan er forskning, men som det Miljøøkonomiske Råd også er inde på, reagerer naturen ofte med års forsinkelse, med stor risiko for, at vi handler for sent med uoprettelige skader til følge. Yderligere er indsamling af pålidelige data en langsommelig affære som kan strække sig over årtier, hvilket giver politikerne en kærkommen undskyldning for ikke at handle, før man har tilstrækkelig viden.
Først når »pandaarterne« som haren, agerhønen og storken forsvinder, bliver det tydeligt for menigmand og politikerne, at der er noget helt galt. Det munder dog sjældent ud i konkret handling, men i kommissioner og nye undersøgelser, så der kan vindes tid. Økonomi er en kærkommen handlingslammer – men har vi råd til at lade stå til? Nej – de hårde facts er, at nok så mange milliarder ikke giver os uddøde arter eller et landskab formet gennem tusinder af år tilbage. Når en istidsslugt er udjævnet for at blive til en mark, eller gammel skov er ryddet for at blive bebygget, har vi for tid og evighed mistet fortiden, og fremtiden er blevet fattigere.
Stærke økonomiske og politiske kræfter
Naturen er oppe mod meget stærke økonomiske og politiske kræfter – ikke mindst den stærke landbrugsorganisation Landbrug & Fødevarer, flankeret af Bæredygtigt Landbrug, som dagligt arbejder på at fremme landbrugets interesser. Det har hverken natur eller politikere hidtil kunnet modstå. L&F’s imagekampagne til 60 millioner og Arlas kampagne Tættere på Naturen (www.arlafoods.dk/taettere-paa-naturen/naturen-til-dig/) kan få alt til at se rosenrødt ud og effektivt fjerne fokus fra, at landskabet og naturen smuldrer væk omkring ørerne på os. Naturen og samfundet har derfor også måttet indordne sig efter kortsigtede økonomiske interesser. Specielt landbruget har stort set selv kunnet bestemme sin strukturelle udvikling, uden at det dog har ført til økonomisk eller biologisk velstand.
Med ryggen mod muren
Landmændene er gode til at producere billigt korn og kød, men har ikke vist sig som gode natur-, landskabs- og miljøforvaltere. Men de betydelige beløb, vi i de kommende årtier skal bruge på at sikre drikkevandet mod pesticider, vandmiljøet mod næringsstoffer og naturen og landskabet mod ødelæggelser, vil kunne reduceres betydeligt, hvis vi ikke fortsat lader landbruget sætte dagsordenen.
Da vi har spildt årtier, står vi nu med ryggen mod muren – ikke mindst hvis vi skal nå at stoppe tilbagegangen af biodiversiteten inden 2020. I skrivende stund, 29. april 2012, er intet iværksat, og det er derfor påkrævet, at vi sætter hurtigt og effektivt ind. Følgende løsningsmuligheder ligger lige for og vil gøre det muligt at nå regeringens mål om et rigere og mere bæredygtig samfund inden for 10 år.
Biodiversitet har stor værdi for mennesket på grund af sammenhængen mellem biodiversitet og de ydelser, økosystemer bidrager med. Således bidrager økosystemer til naturens stabiliserende funktioner ved omsætning af forurenende stoffer, CO2-lagring og vådområders vandtilbageholdelse.« det miljøøkonomiske råd www.dors.dk/sw9038.asp
Arealændringer
Det intensivt dyrkede areal reduceres med 2–3% om året over en 10-årig periode, så det intensivt drevne areal når ned på 2 mio. hektar fra de nuværende cirka 2,7 mio.
Efter de 10 år tinglyses retten til at drive landbrugsdriften på de 2 mio. hektar, hvilket betyder, at der kun må drives intensivt landbrug på disse arealer forbundet med gødskning, omlægning og sprøjtning. Det giver tid til at sikre, at markdriften forbliver der, hvor udbyttet er højst og miljøbelastningen lavest.
Økologisk drift skal ligeledes placeres inden for de 2 mio. hektar, da landbrugsarealerne også bør kunne benyttes til natur- og ekstensiv drift. Alle andre arealer kan herefter ikke benyttes til intensivt landbrug, men kan benyttes til ekstensiv drift, hvilket vil sige afgræsning og mindre husdyrhold med maks. 5–10 dyreenheder per ejendom. Her må der ikke benyttes omlægning, kunstgødning og sprøjtemidler.
For at de 2 mio. landbrugshektar ikke ender som biologiske ørkner, vil områderne fortsat være omfattet af den generelle lovgivning, så naturen og landskabet ikke forarmes yderligere.
Naturfond
Der oprettes en statslig natur- og CO²-fond, som skal opkøbe landbrugsjord i områder, hvor der er behov for en ekstra indsats. Private kan skyde penge i fonden mod at få dokumentation for, at der købes jord op til natur og CO²-deponering. Fonden skal have mulighed for at indgå mageskifte, så det hele tiden er den dårligste jord, som tages ud af drift. Fonden kan være med til at sikre en bundgrænse i jordpriserne, da jord af dårlig bonitet sikres en værdi som natur. Yderligere kan landbrug, som har naturarealer, afhænde dem til fonden og derved sikre sig kapital til primærdriften. Arealerne tinglyses herefter som permanent natur.
Styrket natur- og landskabsbeskyttelse
Plan- og naturbeskyttelsesloven styrkes, så den bliver mere funktionel.
Ved ødelæggelse af beskyttet natur skal det ødelagte areal sikres med en permanent og tinglyst beskyttelseszone i forholdet 1–2, dvs. at beskyttelseszonen bliver dobbelt så stor som det ødelagte areal. Dette øger muligheden for, at flora og fauna hurtigere vil reetablere sig, fordi der bliver mere plads, og fordi pesticider og næringsstoffer flyttes længere væk fra det skadede areal.
Der indføres et minimumbødebeløb, som stiger med størrelsen på det skadede areal. I dag gives der stort set aldrig bøder, og i givet fald ligger de ofte under 2.000 kroner. En bøde skal have en størrelse, så den får en præventiv effekt.
Kontrol af beskyttet §3-natur gøres til en del af krydsoverensstemmelsen, som stiller en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand, for at støtten kan udbetales.
Det skal ikke længere være tilladt at udjævne landskabet for at gøre det dyrkbart. I dag er der ingen lovgivning, som i den henseende beskytter landskabet.
Alle skovbevoksede arealer i agerlandet, der i dag ikke er registreret som fredskov, sikres mod afdrift og med en arealfast beskyttelse på basis af luftbilleder fra 2010. Ekstensiv brændehugst til privatbrug kan fortsætte.
Naturpleje ( I dag ville jeg kalde det naturgenopretning )
Mindst 20% af landbrugsstøtten målrettes græssende dyr og naturpleje.
De regler, som modarbejder at arealerne kan udvikle sig til natur, og strikse regler om øremærkning ændres, så de ikke belaster de landmænd, som ønsker en ekstensiv drift med græssende dyr i naturområder.
Primært i forhold til registrering og mærkning af dyrene skal der findes løsninger. Dyr, som udelukkende bruges til naturpleje, bør være fritaget for individuel mærkning og bør alene være registreret som flok for at reducere de administrative byrder. Det bør desuden undersøges, om husdyr, som udelukkende benyttes til privat konsum, kan fritages for mærkning.
Ved etablering af nye naturområder bør der vælges områder, som kan rumme forskellige naturtyper, hvorved der opnås rigere biodiversitet og mere robuste biotoper. Kildevældene og trykvandet på skrænterne samt de tørre bakketoppe har hidtil været prioriteret lavt og bør have større fokus i fremtiden.
Jo større naturarealerne er, jo bedre bliver afgræsningsmulighederne og økonomien. Flere små og isolerede naturarealer vil derfor kunne afgræsses sammen med de store arealer.
Næringsstoffer
Ved at reducere det dyrkede areal med ca. 700.000 hektar sænkes behovet for flere generelle næringsstofrestriktioner udover den aktuelle reduktion på 9.000 tons kvælstof inden 2015, som er en del af de vedtagne vandmiljøplaner. Gødningen fra de 700.000 hektar flyttes hen på robuste arealer, hvilket vil reducere driftsomkostningerne til dyrkning af jorden og øge høstudbyttet samt forbedre muligheden for produktion af brødhvede, som landbruget længe har ønsket. Der sættes en grænseværdi på udledningen fra drænrør, der skal svare til den gennemsnitlige udledning fra dræn, som afvander naturarealer. Derved målrettes miljøtiltag mod de dræn, som forurener omgivelserne, hvorimod marker, der drænes uden at belaste omgivelserne, ikke påføres restriktioner. Er udledningen for høj, kan ejerne vælge at reducere kvælstoftilførslen eller etablere vådområder, som renser drænvandet.
Det bør bemærkes, at udtagningen ikke påvirker behovet for harmonijord (DE = antal dyr pr. hektar), da kvoterne flyttes hen på det resterende areal. Viser det sig, at der på sigt fortsat er miljøproblemer, bør øvelsen gentages, indtil man har fundet et acceptabelt niveau. Det vurderes dog, at den teknologiske udvikling over de næste 10 år vil fjerne behovet for flere restriktioner.
Generelt bør næringsstofproblemet løses, inden det rammer naturen – altså ved kilden til forureningen. Løses det først, når det når til enge, åer eller fjorde, kan naturen og miljøet være blevet påført megen skaden inden. Den hede eller det overdrev, som rammers af næringsstoffer, får det ikke bedre af, at ådalene oversvømmes for at fjerne næringsstoffer. Derfor bør der også sættes ind over for randpåvirkningen fra de dyrkede marker, så gylle og kunstgødning ikke rammer beskyttede naturtyper.
Beskatning af naturarealer
Det bør overvejes, om det ikke ville være rimeligt, at arealer, der indgår i beskyttelsen af Danmarks natur og vandmiljø, fritages for jordskatter. Vi kender ordningen fra fredede bygninger, som kan fritages for grundskyld. På den måde belønnes de lodsejere, der bidrager til at sikre Danmarks natur og miljø.
Kort tidshorisont på 10 år
Jeg har lagt vægt på en kort tidshorisont, med årlige delmål. Langsigtede planer på 25–50 år er virkningsløse, da de politiske vinde skifter, som vinden blæser, og meget få politikere ønsker at føre politik på noget, der strækker sig udover en til to folketingsperioder. Naturen og arterne kan ikke bruge det til ret meget, at der i 2050 er mere plads til dem – de mangler gode levesteder og plads her og nu.
Den hektar, der udtages til natur dette forår, starter en ny succession, som allerede det første år vil sikre et levested for millioner af dyr og planter. Tiltagene kan være operative indenfor 1–2 år, da de kun kræver mindre lovjusteringer. Også i forhold til EU-lovgivning synes tiltagene realistiske. Der skal afklares nogle punkter omkring støtte til naturpleje og udtagning, men set i forhold til de natur- og miljømæssige fordele ligger planen helt i tråd med EU’s klima- og biodiversitetspolitik. Derudover er der 10 år til fuld implementering, hvilket giver tid til at tilpasse landbrugsproduktionen.
Er det økonomisk og politisk realistisk?
Ja, og fordelene er betydelige: Reduktion i tab af næringsstoffer til vandmiljøet og den landbaserede natur. En væsentlig reduktion i brugen af pesticider, som skader vilde dyr og planter. En betydelig sikring af drikkevandet ved udtagning af agerjord i drikkevandsområder, der trues af pesticider og nitrat. En reduktion i CO²-tab fra jorden på mindst 2,7 millioner tons årligt i 2020. Et reduceret brændstofforbrug på 50–100 millioner liter årligt* og en reduceret CO²-udledning på 1,3–2,6 millioner tons. Øgede turistmæssige muligheder i de nye naturområder med deraf følgende indtjening. Opfyldelse af 2020-målet om stop for tilbagegangen i biodiversiteten. Nye levesteder for arter, som ifølge rødlisten er truede, og en indirekte beskyttelse af dem, da skadelig produktion flyttes længere væk fra deres levesteder. Ekstensiv produktion af naturkød, som kan danne grundlag for nye eksportmuligheder (der er grundlag for mindst 200.000 større dyr i naturområderne – (eks. heste, kvæg, og måske bison). Færre oversvømmelser, da naturarealer holder regnvandet tilbage og begrænser oversvømmelser af boligområder og marker. Øget omsætninger i småbyerne, som følge af flere turister.
Naturplanen vurderes at have væsentlig samfundsøkonomisk værdi, når man ser på ovenstående fordele, men det er vanskeligt at gøre det op, og skal vi sætte et prisskilt på naturen? Er beskyttelsen af en sommerfugl vigtigere end driften af 1000 hektar landbrugsjord? Hvilken værdi har sommerfuglen for kommende generationer? Og er den i bund og grund ikke uvurderlig?
Støtte til naturpleje
Så vidt muligt bør der etableres ordninger, som kan sikre indtjeningsmuligheder for de udtagne arealer i form af støtte til naturpleje. Det vurderes, at hektarstøtten på 2.300 kr. kan opretholdes. Suppleres det med et naturplejebeløb på 500 – 1500 kr., vil det blive attraktivt at pleje og beskytte naturen. Hovedparten af beløbet vil kunne finansieres via landbrugsstøtten fra EU.
Da ordningen skal være ens for alle for at ligge inden for rammerne af miljøregulering, vil udtagningen også ramme gode og robuste landbrugsjorder, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Dette afbødes ved, at der kan foretages mageskifte mellem landmænd, så kravet kan opfyldes ad den vej, og det kan sikres, at det primært er de dårlige jorder, som kommer ud af drift. Natur- og CO²-fonden kan så sikre opkøb af jord, hvor der er behov for en ekstra indsats.
Djævlens advokat
I landbrugs- og politikerkredse bør forslaget overvejes nøje, inden det forkastes – for hvad er alternativet? Alternativet til udtagningen er generelle restriktioner, som absolut ikke er sød musik i landbrugskredse. Udtagningen kan i vid udstrækning træde i stedet for disse, men ligger så også inden for rammerne af erstatningsfri regulering, da de skal sænke den generelle miljøbelastning for natur og mennesker i Danmark. Det bør også bemærkes, at planen kun berører 25% af landbrugsarealet – de resterende 75% kan altså drives som nu, og nogle endda med en øget næringsstoftilførsel.
Det bør dog overvejes politisk, om den nuværende animalske produktion skal opretholdes i sin nuværende størrelse. En reduktion på 20% i antallet af dyr vil reducere behovet for import af foder og sænke den nationale og internationale miljøbelastning. En reduceret dyrebestand er ikke ensbetydende med en dårligere økonomi, da reduktionen i husdyrbestanden bør tage udgangspunkt i de bedrifter, der er økonomisk urentable. Et stop for udvidelse og etablering af nye besætninger i miljø- og naturfølsomme områder vil naturligt kunne give den nødvendige reduktion.
Der produceres årligt over 1 milliard grise i verden, hvilket gør den globalt set lille, men intensive danske svineproduktion på ca. 27 millioner sårbar over for konkurrence fra udlandet, som kan producere væsentligt billigere.
Udtagningen af jord kan dog være startskuddet til en mere bæredygtig husdyrproduktion og produktion af højkvalitetsfødevarer, som kan dække de høje produktionsomkostninger. Kan man godtgøre markedsføringsmæssigt, at den ekstensive produktion giver det bedste kød og den højeste dyrevelfærd, vil det kunne åbne for eksport til eksklusive markeder.
Det kan ikke udelukkes, at nogle vil finde forslagene for ambitiøse og måske endda urealistiske. Men det giver ikke mening at tage udgangspunkt i snævre politiske og erhvervsøkonomiske interesser. Det giver måske stemmer og omsætning på kort sigt, men på den lange bane tømmes lommerne, og politikernes troværdighed forsvinder.
Det skal bemærkes, at denne natur- og miljøplan ikke berører vores fredskove. Der er her brug for en helt separat indsats for at sikre biodiversiteten i skovene. Udtagning af agerjord kan dog påvirke skovene positivt – specielt hvis udtagning foretages op til skove, og der bliver plads til lysåbne skovbryn.
Spørg ikke om hvad naturen kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for naturen!
Note:
*Dansk landbrug bruger 533 milllioner liter diesel om året. Svarende til 200 liter diesel pr. hektar, incl forbruget til korntørring. https://www.maskinbladet.dk/artikel/2328-der-er-mange-liter-diesel-at-spare
En 1 liter diesel udleder 2,66 kg CO2.