Svindel med brakken, koster Danmark 750 mio. kr.

I medierne har det været fremstillet som om, at det var myndighederne, som tolkede reglerne forkert. Men sagen er opstået ved, at mange tusinde brakmarker ulovligt var placeret på naturarealer i direkte strid med betingelserne for braklægning, og derved forsøgte nogle landmænd at slippe for at udtage regulær landbrugsjord, som var formålet med hele braklægningen, da produktionen skulle sænkes.

Skal et ansvar placeres hos myndighederne, så er det den manglende kontrol af, at landmændene ikke havde placeret brak på naturarealer, men det ændrer bare ikke ved, at det er landmændene, som har brudt reglerne.

Myndighederne (NaturErhvervsstyrelsen) har været fanget i et dilemma. Havde de valgt at placere ansvaret hos landmændene, ville sagen havde været tabt på forhånd, og man vidste, at regningen under alle omstændigheder ville ende hos skatteborgerne – så derved valgte myndighederne den tilgang, at Danmark havde taget hensyn til naturen og miljøet, og at det var i overenstemmelse med EU- reglerne.

Nu forsøger Landbrug og Fødevarer så at tørre ansvaret af på myndighederne og EU – men stramningerne skyldes ene og alene erhvervets egen ulovlige placering af braklægningen.

For naturen har det også været alvorligt, da mange tusinde hektar naturarealer er blevet opdyrket for at dække over den ulovlige placering. Det er også en af grundene til, at myndighederne været så tøvende med at sikre de sidste artsrige, braklagte arealer mod opdyrkning, da det ville bekræfte den ulovlige braklægning.

Billedet viser et eksempler på braklægning af natur som Naturbeskyttelse.dk har afdækket. For at braklægge lovligt, skulle arealet have været i omdrift årerne op til braklægningen.