Fra Danmarks Naturfredningsforening
En industrilandmand i Østhimmerland har stik imod alle regler gødsket, sprøjtet og sået græs klos op ad Tofte Mose, der udgør den sydlige halvdel af Danmarks største fredning. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har anmeldt ulovlighederne til Aalborg Kommune, som straks har påbudt landmanden at stoppe sin såning
Som et led i Danmarkshistoriens største og dyreste fredning, Lille Vildmose i Østhimmerland, fik en industrilandmand mere end 2 millioner kroner i erstatning for at lade være med at sprede gødning og bruge sprøjtegifte på arealer nær Tofte Moses nordvestlige udkant. Alligevel lod landmanden for få dage siden maskiner køre ud i området klos op ad Tofte Mose, der er en af Nordvesteuropas største og bedst bevarede højmose, hvorefter der blev spredt kunstgødning og brugt plantegifte. Sluttelig blev arealerne sået til med græs. Det fik Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Aalborg Kommune til straks at kontakte Aalborg Kommune, der har tilsynet med, at fredningsbestemmelserne i Lille Vildmose bliver overholdt.
Fik påbud om at stoppe
En ansat ved kommunens afdeling Park og Natur rykkede ud, da landmandens ansatte efter at have gødsket og sprøjtet kørte med såmaskiner i naturgenopretnings-området.
Landmanden fik påbud om straks at stoppe sin dyrkning, hvorpå der blev taget jordprøver til dokumentation for ulovlighederne. Efterfølgende har han modtaget et skriftligt påbud og er af miljømyndigheden blevet bedt om en redegørelse.
– Det er en stor skuffelse, at en landmand ved Lille Vildmose tilsyneladende ikke lever op til sine forpligtelser i fredningen af et af Danmarks allervigtigste naturområder, siger Willy Jørgensen fra Danmarks Naturfredningsforening. – Og det er udtryk for en arrogance uden lige, når den pågældende industrilandmand modtager en million-erstatning for efterfølgende at se stort og flot på alle aftaler om naturbeskyttelse ved at gødske og dyrke. Det er klart ulovligt og i tilgift uanstændigt og umoralsk i en sjælden grad, siger Willy Jørgensen.
Yderligere oplysninger:
Willy Jørgensen,
Danmarks Naturfredningsforenings (DN) lokalafdeling i Aalborg Kommune.
Tlf. 98 31 17 57.
Email: mou-el-service@tdcadsl.dk
Fakta fra DN`s hjemmeside om mosen
Balancen i det næringsfattige miljø af kvælstof-sårbare tørvemosser forrykkes, så birketræer og ”onde urter” overtager naturscenen på en højmose. Brug af gødning og såning af græs nær Tofte Mose er en klokkeklar overtrædelse af EU’s habitatdirektiv
Det er en alvorlig sag, og den kan i yderste konsekvens ende på dagsordenen hos EU-domstolen.
Det fastslår professor Bent Aaby, der er ekspert i de højmoser. Højmoser hører til blandt de mest truede naturtyper i Europa. Derfor er Tofte Mose i Lille Vildmose, hvor en lokal landmand for få dage siden ulovligt har gødet, giftsprøjtet og sået i nabolaget, udlagt som et såkaldt Natura-2000-område og beskyttet af EU’s habitatdirektiv. Desuden er højmosen kernen og klenodiet i Danmarks største fredning, Lille Vildmose.
Mosens bedst bevarede dele har været urørte i hen ved 1.500 år, hvilket er enestående ikke alene i dansk, men også i europæisk sammenhæng.
– Tofte Mose bliver betragtet som en af de største og bedst bevarede af alle højmoser i det nordvesteuropæiske lavland. Men hvis mosen modtager for store mængder af næring, ændres plantelivet, der kun tæller en snes meget nøjsomme arter af blomsterplanter. Lyng og tørvemosser forsvinder, mens birketræer og ”onde urter” som for eksempel gederams, blåtop og bølget bunke, der aldrig tidligere har vokset på højmosen, nu kan vandre ind og få rodfæste. Hvis det sker, mister vi højmosens unikke natur, siger Bent Aaby.
– Kunstgødning i nabolaget af den fredede mose bevirker, at der med vinden bliver ført næring ind over tørvemoserne. Den vindbårne næring har også den effekt, af bakterier kommer til at trives bedre, så tørven bliver hurtigere nedbrudt, og højmosen bogstaveligt talt falder sammen. Der sker en koldforbrænding, der giver et øget udslip af CO2. Man ødelægger så at sige mosen lokalt, mens man globalt set bidrager til drivhuseffekten, siger Bent Aaby, der fastslår, at EU’s habitatdirektiv har retsvirkning, og derfor må det tages alvorligt.
– Direktivet stammer helt tilbage fra 1992, men i alt for mange år har tilsynsmyndighederne forsømt at påtale erhvervsmæssig adfærd, der kan forringe de naturområder, vi har lovet det internationale samfund at beskytte. Myndighederne har kort og godt pligt til at sikre naturkvaliteten i alle danske
Natura-2000-områder. Og i Lille Vildmose bør landmændene i langt højere grad end tidligere indstille sig på, at området er fredet og EU-beskyttet, så de ikke bare kan gødske, som det var kutyme for år tilbage, siger Bent Aaby.
Yderligere oplysninger:
Professor Bent Aaby,
Tlf. 48 17 19 58.
Email: fam.aaby@get2net.dk