Dansk kulturarv pløjes i stort omfang ulovligt ned
Siden Peder Størup anmeldte det mulige brud på Museumsloven, er endnu flere diger pløjet ned. Senest er der i 2015 forsvundet et omkring 200 meter langt dige i området.
Dansk kulturarv pløjes i stort omfang ulovligt ned
“Jeg finder det helt uacceptabelt, at landmænd bare fjerner diger uden, at de sætter sig ind i love og bestemmelser”, siger Peder Størup til Jyllands-Posten og han fortsætter:
“Men mindst ligeså uacceptabelt er det, at sagsbehandlingen er så lang. Ja, det er direkte grotesk. Myndighederne tager alt for let på dette, og hvis det er en udbredt opfattelse at brud på loven ikke får konsekvenser, så vil landmændene jo bare fortsætte med at fjerne beskyttede diger og dermed overtræde loven.”