Nye arter i Danmark

NATURHISTORISK MUSEUM, AARHUS. Af: Morten DD Hansen, Kent Olsen og Thomas Secher Jensen.

INDLEDNING
Hvor mange dyrearter findes i Danmark, og hvor mange er kommet til i de senere år? Det er spørgsmål, som historisk set har været nærmest umuligt at besvare, idet der ikke hidtil har været gjort forsøg på at samle den eksisterende viden.

Med projektet ”Nye Arter i Danmark” forsøger vi for en række af de terrestriske dyretaxa delvist at rette op på denne indlysende mangel, for så vidt angår nye arter siden år 2000. Vi har taget initiativ til, at alle nyregistrerede arter siden år 2000 bliver indført i databaser med registreringsåret, således at vi løbende kan overvåge, hvordan Danmarks fauna egentlig udvikler sig. Selv om de nye arter i mange tilfælde er små og uanselige, fortæller de nemlig en vigtig historie om en verden i forandring. Om den såkaldte McDonaldisering af naturen, hvor arternes forekomst verden over bliver mere og mere homogen pga. den stigende transport af planter og dyr. Om klimaændringer, der måske ikke altid synes lige åbenlyse, men som vekselvarme dyr øjeblikkeligt reagerer på. Og om en naturhistorisk interesse, der i disse år boomer blandt tusinder af danskere, således at flere og flere almindelige mennesker får øjnene op for den spændende natur, der findes uden for døren. Til gengæld fortæller de nye arter af gode grunde ikke om den natur, der er ved at forsvinde. Det er kun sjældent, at de nye arter dukker op i gammel, urørt løvskov, på historiske overdrev eller i ekstremrigkær. De nye arter udmærker sig i stedet over en bred kam ved at være tilpasset den natur, som har en vid udbredelse i det moderne kulturlandskab; haver, frodige højstaudesamfund, varme ruderater, nåletræsplantager etc. Arterne har derfor kun i yderst begrænset omfang relevans for den daglige naturforvaltning i stat og kommuner, snarere betragtes en del af dem som skadedyr eller decideret invasive arter.

Der er dog (glædelige) undtagelser: En karismatisk svirreflueart Callicera rufa dukkede i 2015 op i Asserbo Plantage. Denne art er som larve knyttet til vandfyldte hulrum i gamle fyrretræer og anses overalt i sit udbredelsesområde for at være en ikonart for gammel fyrreskov. Fund af så specialiseret en art viser faktisk, at der er håb for vores truede natur: Er der tilpas mange velegnede levesteder, kan selv de mest krævende arter altså respondere positivt.