Venstre-regeringen ofre naturen for landbrugets skyld

Skærmbillede-2015-07-07-kl.-12.07.00Af Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk
Den nye miljø- og fødevareminister, Eva Kjær Hansen, har nu endelig besluttet at smide effekten af 25.000 hektar natur- og miljøbeskyttende randzoner ud med åvandet, og det på et tidspunkt, hvor naturen aldrig har haft det værre. Endnu mere absurd bliver handlingen, når man ser lidt på historikken for randzonerne. Minister vil afskaffer randzonelov.

Oprindeligt var randzonerne en frivillig ordning som en del af Vandmiljøplanerne III, mellem Fogh-regeringen og landbrugets organisationer, som gav håndslag på, at erhvervet frivilligt ville levere 30.000 ha frem til 2009, og yderligere 20.000 frem til 2015. Ved evalueringen i 2009 viste det sig så, at der kun var etableret ca. 700 hektar frivilligt. (SIDE 65 VMPIII) I 2009 vedtog den borgerlige regering sin Grøn Vækst-plan som senere kom til at indeholde de 50.000 ha randzonerne, der dog ikke længere skulle være frivillige. (Vedtaget den 26. maj 2011) Randzonerne havde dog også yderligere det formål at skulle kompensere naturen for de over 100.000 ha braklagte arealer, som blev opdyrket i 2008 og 2009, da Eva Kjær Hansen sidst var minister under Fogh- regeringen. Den håndtering fik hun en næse for i april 2009.

I et debatindlæg til undertegnede, betonede den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen følgende: “De nye tal betyder imidlertid, at miljøudfordringen er blevet større. Og det må vi forholde os til, når vi til efteråret evaluerer VMP III og Pesticidplanen. Desuden vil jeg også gerne slå fast, at målsætningen om, at der skal udlægges 30.000 hektar randzoner i 2009 og 50.000 i 2015, står klippefast” Bekymring om brakjord som kommentar til langt over stregen Den aftale overtog Thorning-regeringen, som efter hårdt pres fra landbruget og den borgerlige fløj i oppositionen reducerede zonerne til 25.000 ha, og disse er nu også væk.

Nu er vi så der, hvor den sidste rest af det, som skulle kompensere naturen for opdyrkning af over 100.000 ha braklagt natur og miljøeffekten af 50.000 natur og miljøbeskyttelseszoner, skrottes, og det uden, at der på nogen måde er kommet et svar på, hvordan natur og miljø skal beskyttes? Desværre må det nok forventes, at der ikke kommer noget svar, og såfremt kun i form at lidt røgslør, hvor man sælger noget urørt statsskov og genbruger nogle vådområder som svaret på naturens trængsler og miljøets beskyttelse. Resultatet vil være, at naturen endnu engang taber, og vi bevæger os endnu længere væk fra målet om at stoppe tabet af plante og dyrearter i Danmark.

Erstatning for randzonerne. 

Danmarks natur har fået en ny minister

Lovløse tilstande

Naturdelen i Grøn vækst udskudt