Skidt for naturen at tillade gødskning og sprøjtning af naturbeskyttede § 3-arealer.
Så er det ved at være sidste udkald, hvis regeringen ikke skal ophæve forbuddet mod gødskning og sprøjtning af naturbeskyttede § 3-arealer.
Det er på dagsordnen i morgen den 21-01-2016 i folketingssalen, hvor forhandlingerne kan følges på folketingets tv fra kl 10.00. Det skal bemærkes, at ophævelsen kun gælder for arealer, hvor sprøjtning og gødskning hidtidig har været lovlig. Landmanden må altså IKKE intensivere driften i forhold til nu. Problemet er dog, at muligheden for hidtidig drift er blevet misbrugt i stort omfang, så mange enge i dag drives intensivt i strid med lovgivningen og formålet med loven fra 1992 Yderligere er der tusindvis af eksempler på ulovlig drift af beskyttede arealer, hvor gødskning, sprøjtning og omlægning aldrig har været tilladt.
Uventet meget natur kræver genopretning.
Et konsekvent forbud mod gødskning og sprøjtning af beskyttet natur uanset hvilke typer, der er tale om, kunne have sikret en regelforenkling, som sikrede naturen bedre, og ikke skabte tvivl om, hvad man som lodsejere må og ikke må. I den hidtidige lov (L82) var der dog en række åbenlyse svagheder: at hidtidig lovlig omlægning fortsat var tilladt med 8 – 10 års interval, og at økologer var undtaget for forbuddet om gødskning. Laver man et forbud, så må det selvfølgelig være ens for alle, uanset hvilken driftsform, man har valgt. Ved gødskning og omlægning mindskes artsrigdommen af planter, insekter, fugle og andre dyr, uanset om traktoren trækker en økologisk gyllevogn eller en konventionel plov.
Skal artstabet stoppes, er det som minimum afgørende, at de få arealer, som er omfattet at naturbeskyttelsesloven i landbrugslandet, ikke fortsat forarmes – derfor er et forbud om gødskning og sprøjtning og omlægning den eneste rigtige vej at gå. Naturbeskyttelse.dk har tidligere udarbejdet et notat med forslag til, hvordan parterne kunne mødes om en kompromis, hvor beskyttelsen ikke sættes helt over styr.
Notat vedrørende: L 94 Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.
L 82 Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.
(Ophævelse af forbud mod gødskning og sprøjtning på § 3-beskyttede arealer).
Af Miljø- og fødevareminister
Eva Kjer Hansen (V)
Samling: 2015-16
Status: Fremsat
Om lovforslaget
Sagsgang
Fremsat 10-12-2015
På dagsorden 21-01-2016
Se hele tidsplanen
Ministerområde
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé
Lovforslaget ophæver den tidligere regerings forbud mod gødskning og sprøjtning af § 3-arealer. Forbuddet blev gennemført ved lov nr. 179 af 24. februar 2015 og skulle træde i kraft den 1. september 2017. Begrundelsen for at tilbagerulle forbuddet mod sprøjtning og gødskning af § 3-arealer er, at regeringen ikke ønsker at pålægge landbrugserhvervet nye økonomiske byrder. Lovforslaget forventes at fjerne de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved forbuddet, hvilket anslås til 47,1 mio. kr. årligt.
Det vil fortsat ikke være tilladt i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2 og 3, at foretage ændringer i tilstanden i de heder, moser og strandenge m.v., der er omfattet af beskyttelsen, men gødskning og sprøjtning kan fortsætte i samme omfang, som det hidtil har været anvendt i dyrkningen.
Regeringen ønsker i stedet en målrettet naturindsats, hvor indsatsen prioriteres, og hvor man får mest natur for pengene. Der vil i forbindelse med vandplanerne for 2015-21 blive set på kompenserende tiltag for kvælstof og fosfor. Ophævelsen af forbuddet ventes at medføre, at kvælstoftilførslen til kystvandene ikke reduceres med de planlagte 140-270 t.
Lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli 2016, således at forbuddet ophører, inden det ville have trådt i kraft. Forslaget skal ses som led i implementeringen i »Aftale om Fødevare- og landbrugspakke« og »Vækst og udvikling i hele Danmark«.