Uhørt mangel på respekt for vores natur- og kulturarv

I en sag beskrevet af Landbrugsavisen, se det umiddelbart ud til at en landmand bliver urimeligt chikaneret af regler om beskyttelse af fortidsminder, men Naturbeskyttelse.dk har set nærmere på sagen og kan påvise at områdets natur- og kulturlandskab over de seneste år har lidt stor overlast! Landmanden har nu både en afgørelse mod sig for overtrædelse af reglerne om beskyttede fortidsminder og for overtrædelse af Naturbeskyttelsesloven.
  • Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger
    “Diger er igennem de sidste 100 år blevet sløjfet og ødelagt i stort omfang. En undersøgelse fra starten af 1980’erne i 5 områder i Østdanmark viste, at 70 % af de diger, som var vist på generalstabens kort fra 1884, var forsvundet i 1981. Det bekræftede, at digerne hastigt er fjernet i takt med udviklingen i landbruget og nyere tids byudvikling. Hvis denne tendens fortsætter, vil de fleste diger snart være væk”
Landbrugsavisen: Landmand: Det er en græsbræmme – Styrelse: Nej, et dige

Når man læser artiklen i Landbrugsavisen, så lyder det som om, at landmanden er udsat for en helt urimelige behandling mht. regler og lovgivning. Men ser man nærmere på sagen, så bliver man klar over, at det forholder sig noget anderledes, og at det er naturen og landskabet, som har lidt overlast. Endnu mere absurd bliver udtalelserne fra konsulenten og landmanden, når man ser på, hvordan området har forandret sig, og hvor mange levende hegn og biotoper, der er forsvundet. Skærmbillede 2016-03-22 kl. 09.50.30

Landbrugsavisen skriver:

”Det er korrekt, at markene har været opdelt af et dige eller hvad man skal kalde det. Det kan vi se på kort fra 1816. Men de kort viser også, at området har været inddelt i meget små felter, og hvis det skulle fortsætte, så skulle Kjeld og andre dyrke jorden ved hjælp af havetraktorer,” siger landboretskonsulenten.

og

“Hvis det skal give mening i forhold til at bevare kulturhistorien, så bør man udvælge specielle områder, hvor tingene samles i stedet for at sprede dem ud over landskabet uden andet resultat end at genere de landmænd, der skal dyrke markerne,”

Der er fjernet beskyttede diger på henholdsvis 110 meter, 186 meter og ca. 350 meter, alle uden, at der har været en forudgående besigtigelse og ansøgning om dispensation. Alle beskyttede diger er registreret på  offentlig tilgængeligt kortmateriale. Det fremgår tydeligt af loven, at lodsejere der ønsker at omlægge og ændre et areal, har ansvar for at sikre sig, at arealer ikke er fredet eller på anden måde beskyttet. Det ved alle professionelle landmænd.

Det er bemærkelsesværdigt, at når der skal ansøges som støtte, så kan landmændene og konsulenterne godt finde ud af det, men ikke, når det kommer til at overholde den lovgivning, der skal beskytte de sidste rester af natur og kulturhistorie.

Herunder fremlægger Naturbeskyttelse.dk beviser for udviklingen af natur- og kulturværdier i det pågældende område. De diger Aalborg kommune har truffet afgørelse om reetablering af er beskrevet således:

Sådan beskrives digerne: “Det fjernede dige stammer fra udskiftningen af jorden i ejerlavet i perioden 1797 til 1798. Markerne omkring Stavn angiver stadig i overordnede træk landsbyens udskiftningsfacon, og det fjernede diget har været en del af dette landskabelige mønster”

Luftbillederne her viser forandringerne i områder generelt, med markering af de tre berørte diger landmanden er pålagt at reetablere.

Men det er ikke kun beskyttede diger, som er ødelagt, den pågældende landmand har også foretaget rydning og opdyrkning af beskyttet natur.

Sådan beskrives naturindholdet  for den opdyrkede hede: “Ved en besigtigelse i 2010 blev det vurderet, at der var tale om et beskyttet hedeareal. På arealet var bl.a. følgende arter: Blåhat, Blåtop, Djævelsbid, Hedelyng, Klokkelyng, Liden Klokke, Mose-Pors, Tormentil, Krybende Pil og Lyng-Snerre”

Sagen endte efter meget tovtrækkerie mellem kommunen og landmanden med, at Natur og Miljøklagenævnet traf følgende afgørelse.

AFGØRELSE i sag om påbud om retablering af mose og hede på et areal i Aalborg Kommune

Nævnet finder, at opdyrkning og dræning af moseareal samt opdyrkning af hedeareal er en tilstandsændring, der er sket i strid med naturbeskyttelseslovens § 3. Tilstandsændringen kræver lovliggørelse, jf. naturbeskyttelseslovens § 73.”

Ikke kun naturen har tabt, men også samfundet, som har brugt betydelige ressourcer på at håndhæve den beskyttelse, som har været gældende i årtier, og som ingen professionel landmand eller konsulent burde være i tvivl om eksistensen og ordlyden af.

De følgende billeder viser forandringerne i  naturområderne fra 1995 og til 2014. Som det ses, er det ikke kun beskyttede natur der er forsvundet, men også levende hegn og småbiotoper. Det er en generel udvikling i hele området.