Forandringer i det danske landskab

Der har været meget debat, om baseline kunne regnes med i Landbrugspakkens miljøregnskab. Men der har ikke været debat, om baselinevurderingerne overhovedet giver et retvisende billede af, om næringsstoftabet stiger eller falder.

• Faktatjek: Forstå uenigheden om landbrugspakkens effekter

Manglende data om forandringer i det danske landskab

Det er en forudsætning for Landbrugspakkens positive miljøresultater i forhold til baselineopgørelsen, at et væsentligt areal årligt går fra produktionsarealer til bl.a. byer og veje. Men det er en helt åbenlys svaghed ved beregningerne, at der mangler data, som viser, om det intensivt drevne areal reelt falder. Naturbeskyttelse.dk finder det mest sandsynligt, at den intensive drift, der har fundet sted på de arealer, som efter beregningerne udgår af drift , flyttes til andre arealer, som hidtil har været ekstensivt drevet eller ligget hen som natur, da landmanden fortsat har brug for jord til gyllen og foderproduktionen. Det samme gør sig i en vis udstrækning gældende, når der etableres nye vådområder til fjernelse af kvælstof og fosfor. Dette scenarie understøttes af det markante tab af biotoper, der kan konstateres ved gennemgang af luftfotos i landbrugstunge områder, samt af, at de faktiske målinger i vandmiljøet de seneste år ikke viser, at den mængde kvælstof, som når vandmiljøet, er faldet. Et faldende landbrugsareal er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at natur- og miljøbelastningen reduceres, hvis det areal, som forurener, reelt ikke falder. Dette skal ikke mindst ses i relation til, at det er de intensivt drevne marker, som taber flest næringsstoffer til omgivelserne.

Eksempel på et område med meget markante natur og landskabsforandringer.

 

Se flere eksempler på landskabs forandringer her:

Tusindvis af naturbeskyttede arealer er ødelagt i Danmark