Høringssvar vedrørende Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner
Til Naturstyrelsen
Tirsdag den 13. december 2016
Høringssvar vedrørende Naturstyrelsens Natura 2000 plejeplaner
Naturbeskyttelse.dk afgiver hermed høringssvar vedrørende Naturstyrelsens plejeplaner for de Natura 2000-arealer, der er under styrelsens forvaltning, som er i høring frem til 13. december 2016.
Den danske natur er trængt, og hvis Danmark skal leve op til FN’s biodiversitetsmål, samt EU målsætningerne om god tilstand i Natura 2000 områderne, er det nødvendigt, at staten går forrest og viser vejen for en fornuftig indsats for en bedre naturtilstand. Derfor er det også væsentligt, at Naturstyrelsen som offentlig lodsejer har udarbejdet forvaltningsplaner til Natura 2000-planerne.
Naturbeskyttelse.dk ønsker at afgive et generelt høringssvar, der som udgangspunkt vedrører alle de plejeplaner, Naturstyrelsen har udarbejdet.
Overordnede betragtninger:
De 121 områder, som Naturstyrelsen har udarbejdet plejeplaner til, vedrører primært lysåbne naturtyper. Overordnet er det Naturbeskyttelse.dk´s vurdering, at hvis opgaven med at bremse artstilbagegangen skal få effekt, så skal indsatsen være langt mere ambitiøs og omfatte både skov og lysåbne arealer.
Udgangspunktet for naturplejen bør altid tage afsæt i en naturgenopretning frem mod en så selvforvaltende natur som muligt. I ordet pleje ligger der en ”patienttilgang”, og det giver en opfattelse af, at naturen ikke kan klare sig selv. Når Danmarks natur har brug for pleje, så skyldes det negative påvirkninger og negative rammebetingelser, og derfor er det uhyre vigtigt at fokusere på, hvordan de negative påvirkninger og rammebetingelser kan afhjælpes. En væsentlig faktor, der generelt mangler i naturen, udover plads, er større planteædere eks. robuste heste og kvægracer, der kan supplere hjortevildtet.
Mangler de store planteædere, så er det helt sikkert, at det vil være nødvendigt at pleje. Men det er dog også væsentligt at understrege, at næringsstofforurening og mangel på plads fortsat vil kræve målrettet pleje en lang række steder i form af naturgenoprettende skovning, manuel og mekanisk fjernelse af opvækst, målrettet afgræsning af små lommer med artsrig natur. Det kan også være frahegning af truede bestande af orkideer i deres blomstrings- og frøsætningsperioder m.v. Disse målrette tiltag, vil dog primært være en nødvendighed som følge af en ugunstig bevaringstilstand.
Det skal også bemærkes, at Danmarks natur ikke mangler skov og opvækst af træer – naturen mangler plads og gamle træer. Træerne skal nok komme, også med flere store planteædere i og omkring dem, men skovene vil blive mere varierede, lysåbne og artsrige, hvis de større planteædere igen bliver en del af dansk natur. Naturstyrelsen har en enestående mulighed for at gå forrest og få de store dyr tilbage i naturen. Det skal også understreges at store dyr alene gør det ikke, forstlig hugst bør som minimum stoppes i Natura 2000-områderne, da gamle træer og dødt ved er altafgørende for naturlige og artsrige skove og for at få bremset artstabet. Hugst bør kun finde sted som led i naturgenopretning, efter en naturfaglig vurdering.
Naturstyrelsen fokuserer på afgræsning som et af de vigtigste elementer i den naturpleje, der skal foregå på styrelsens arealer, hvilket er positivt. Der er redegjort for, at Naturstyrelsen en del steder vil øge naturplejen med afgræsning, i alt 1.600 nye hektar i planperioden 2016-2021.
Naturbeskyttelse.dk har fire konkrete forslag til Naturstyrelsens arbejde:
– Skov og lysåbne arealer skal forvaltes sammen: Alle steder, hvor det er muligt, bør der hegnes i store sammenhængende arealer, hvor skoven og de lysåbne arealer ikke er adskilte. Der bør ikke skelnes mellem de skove, der stadigvæk er produktionsskove, naturskove og så egentlige naturarealer. Robuste heste og kvægracer vil gøre gavn alle steder og bidrage til, at de lysåbne naturtyper ikke gror til samt en mere åben skov generelt. Naturstyrelsen bør om muligt lave sammenhængende hegningsaftaler med private skov- og lodsejere for at skabe sammenhæng. Langt de fleste steder vil et to-trådet elhegn være rigeligt til at holde heste og kvægracer inde.
Naturstyrelsen bør derfor tænke skov og lysåbne arealer sammen, når plejeplanerne udarbejdes.
– Helårsgræsning: For at opnå en høj naturkvalitet, men større biodiversitet, bør Naturstyrelsen gå efter en afgræsning, der kommer så tæt på naturlige tilstande som muligt, hvilket er selvforvaltende natur. Helårsgræsning er et redskab, der kan anvendes, da det har stort potentiale med gode resultater de steder, hvor det praktiseres, da det skaber naturlig dynamik året rundt. (de store dyrs funktion i naturen) Det bør, hvor det er muligt, være en målsætning at arbejde med en engangsudsætning af eksempelvis halvvilde heste- eller kvægracer. Det vil dog kræve dispensationer fra de nuværende regler om øremærker på kvæg og chipning af heste. I den forbindelse bør Naturstyrelsen undersøge muligheden for, at heste og kvæg, der fungerer som vilde dyr, kan få status af vilde dyr. For at holde bestandene på et bæredygtigt niveau i hegnede områder, og i fraværet af rovdyr, vil det være nødvendigt at flytte overskydende dyr eller begrænse bestandene via jagt.
Naturstyrelsen bør derfor prioritere helårsgræsning uden tilskudsfodring.
– Kontrakter med dyreholder: Naturstyrelsen indgår som hovedregel aftaler med private om at udføre naturplejen. Desværre er det Naturbeskyttelse.dk´s erfaring, at Naturstyrelsen ikke har ressourcer nok til at udarbejde udbudsmateriale, kontrakter og plejeaftaler med dyreholderen, som sætter tilstrækkelig fokus på formålet om naturkvalitet. En del af problemet skyldes, at Naturstyrelsens arealer udbydes til højstbydende, og at man frem for naturpleje har fokus på forretning!
Når der skal udarbejdes nye lejekontrakter for arealer, bør Naturstyrelsen derfor prioritere at udarbejde udbudsmateriale, plejeaftaler og kontrakter, der primært har fokus på udvikling og sikring af naturkvaliteten.
– Fokusér på mere end kvæg og landmænd: I udtalelser, der følger høringsmaterialet fra Naturstyrelsen, får man indtryk af, at kvæg er den eneste mulighed for naturpleje – og at kvæget skal være ejet af landmænd. Naturbeskyttelse.dk mener, der er flere muligheder for afgræsning, og bl.a. viser helårsgræsning med heste gode resultater. Desuden behøver det ikke at være landmænd, der udfører naturplejen. Mange andre kan have interesse i at drive naturpleje, bl.a. er der mange foreninger, der udfører naturpleje på små arealer rundt i landet. Ved at sprede målgruppen ud opnår Naturstyrelsen dels en større målgruppe af mulige naturplejere, dels en målgruppe, hvor driftsøkonomien spiller en mindre rolle og naturplejen en større rolle for deres engagement. Det er dog også her væsentligt, at det er klart defineret, at formålet er at hjælpe de vilde arter. I de små grælsningslaug er der også en risiko for, at der går mere kødproduktion i foretagenet end naturpleje. Dette er specielt væsentligt, hvor plejen omfatter artsrige arealer.
Naturstyrelsen bør derfor prioritere at opnå samarbejde med en bredere gruppe i befolkningen med interesse for natur og naturpleje, samt understrege, at afgræsning (inkl. tilskud) også kan udføres af andre dyr end kvæg. At det er klart defineret, at formålet er at hjælpe de vilde arter.
– Manglende kortmateriale: Når nu Naturstyrelsen bruger mange ressourcer på at udarbejde plejeplaner, sende dem i høring osv., er det ærgerligt, at borgere, brugere og organisationer ikke kan se et kortmateriale, som viser udpegede naturtyper og de arealer, der skal plejes. Det har den konsekvens, at det reelt er svært at orientere sig om, hvor og hvilke indsatser Naturstyrelsen har planer om at gennemføre i planperioden 2016-2021. Og det betyder også, at det er sværere at komme med gode råd og input. Naturbeskyttelse.dk kan se, at mange kommuner har valgt at vedlægge kortmateriale for de områder, de har udarbejdet plejeplaner for.
Naturstyrelsen bør indarbejde kortmateriale i selve plejeplanerne.
Slutteligt skal det også bemærkes, at de begrænsede ressourcer, der tilgår arbejdet med natur og naturgenopretning fra politisk side, sætter væsentlige begrænsninger for den nødvendige indsats, hvis det skal lykkes at stoppe tabet af biodiversitet. Dette har Naturstyrelsen ikke indflydelse på, men det er væsentligt at formidle, at der er en sammenhæng mellem den tilstrækkelige indsats og så de begrænsede ressourcerne, hvilket kan være direkte kontraproduktivt i forhold til natur, da tømmerhugst og økonomi i forpagtningsaftalerne kan stå i vejen for naturinsatsen.
Med venlig hilsen
Peder Størup / Naturbeskyttelse.dk