Red naturen med en naturgenopretningsskat
Tilbagegangen af plante og dyrearter sker globalt 100 til 1000 gange hurtigere end normalt – som følge af menneskelig påvirkning. Danmarks natur er ikke gået ram forbi, og ikke mindre end 90 % af vores strengest beskyttede naturtyper og 39 % af arterne har ugunstig bevaringsstatus. Til trods for det har det desværre vist sig meget vanskeligt at sikre midler nok til at beskytte og genoprette naturen.
“Som noget helt nyt i dansk naturbeskyttelse foreslås der en finansierings model, som kan trække en del af beskyttelsen fri af de årlige finanslovsforhandlinger og sikre naturen en stabil og langsigtet genopretning og beskyttelse – med en beskeden stigning i personbeskatningen på ca. 0,3 % i form af et “naturgenopretningsbidrag” sikres naturen 1,2 mia. årligt”
Som noget helt nyt i dansk naturbeskyttelse foreslås der en finansierings model, som kan trække en del af beskyttelsen fri af de årlige finanslovsforhandlinger og sikre naturen en stabil og langsigtet genopretning og beskyttelse.
Med en beskeden stigning i personbeskatningen på ca. 0,3 % i form af et “naturgenopretningsbidrag” sikres naturen minimum 1,2 mia. årligt. Det vurderes, at beløbet kan reducere tabet af biodiversitet betydeligt indenfor 10 år. Det er dog afgørende, at de 1,2 mia., som naturskatten bidrager med, bruges til at levere en ekstra indsats, og at der ikke skæres i den nuværende natur- og miljøindsats. Det er ligeledes afgørende, at der indgås en bred langsigtet politisk aftale, så indsatsen og finansieringen bliver stabil.
Det er væsentligt, at borgerne ikke er i tvivl om, at beløbet udelukkende går til at sikre Danmarks plante- og dyrearter beskyttelse, så der skabes et ejerskab til beskyttelsen i befolkningen. For at gøre det transparent udarbejdes der en årlig opgørelse over, hvordan pengene er brugt, og hvilke arealer der er sikret genopretning eller permanent beskyttelse. Naturgenopretningsbidraget skal fremgå tydeligt på årsopgørelsen fra skat.
Beløbets størrelse er baseret på videnskabelige rapporter om naturens tilstand, sat i forhold til nuværende indsats og afsatte midler. Konstateringen er, at resultaterne med den nuværende indsats er fraværende eller meget beskedne .., og at den ikke engang kan kompensere for den generelle samfundsudviklings konsekvenser for naturen. Der løber altså mere vand ud af naturens badekar end ind.
Et groft overslag viser, at 10.000 – 15.000 hektar årligt kan sikres genopretning og en bedre beskyttelse med forslaget. Tiltagene kan være mange, f. eks: forstlig hugst på 55.000 hektar af Naturstyrelsens skovareal stoppes frem mod 2020. Erstatning for frivillig beskyttelse af private skove og lysåbne arealer, ophør af skovdrift, udtagning af landbrugsjord op til og mellem skov og beskyttet natur, udsætning af planteædere på offentlige og private arealer, hegning, genopretning m.v.
Forslag til hvordan midlerne kan bruges og fordeles: Naturgenopretningsbidrag
Men hvorfor er det rimeligt at hæve personskatten for at redde naturen?
Naturen er det absolut eneste, vi mennesker kan gøre noget for, uden at det er relateret til vores egne behov, gode såvel som dårlige. Det er vores forbrug og pladskrav, der presser naturen og arterne væk, og der er kun os til at ændre på det. Naturen har brug for stabilitet og ikke som nu, hvor naturindsatsen enten er fraværende eller skifter for hver gang, en ny regering kommer til. En finansiering over personskatten kan sikre naturen en stabil fremgang, uafhængig af partifarve og politiske uoverensstemmelser. De 1,2 mia. kr. skal sættes i forhold til, at personskatten er på 525,0 mia. i 2017. Til sammenligning er kirkeskatten på ca. 0,9 %.
Der er er altså tale om et meget beskedent beløb i forhold til den nuværende personbeskatning, men dette beløb kan få en afgørende betydning for vores natur og arternes overlevelse. Ved at beskytte naturen via personskatten påvirkes virksomhedernes konkurrenceevne overfor udlandet ikke.
Det vurderes også, at investeringen vil have væsentlig samfundsmæssig værdi, da natur ikke belaster miljøet, men tværtimod reducerer miljøbelastningen. Det gælder i forhold til beskyttelse af drikkevandet mod sprøjtegift og nitrat, reduceret Co2- udslip fra markdrift og opsparing af Co2 i de nye naturområder, mindre næringsstofforurening af vandmiljøet, reducerede oversvømmelser, da natur holder vandet tilbage, og ikke mindst kan det bidrage til at stoppe tabet af plante- og dyrearter i Danmark.
Jo længere tid der går, før tilbagegangen er stoppet, jo større og dyrere bliver opgaven. Dertil kan der være et betydeligt økonomisk potentiale i forhold til turisme og udenlandske besøgende, som tiltrækkes af de genoprettede naturområder og dyrelivet. Det foreslås derfor også, at der afsættes midler til markedsføring af Danmarks natur overfor udenlandske turister.
Med forslaget, har politikerne en mulighed for at vise, at de mener det alvorligt og rent faktisk er klar til beskytte naturen og arterne i den.
Billedet viser et områder ved Vejle Fjord der rummer en meget høj bestand af sjældne arter, fordi det ikke har været muligt at bygge, eller drive skov- og landbrug. Det rummer en tidslomme af arter, som er forsvundet fra det meste af landet grundet mangel på plads. Store gøgeurt er en imponerende orkidee, der kan blive 60 cm høj. I dag vokser den kun tre steder i landet. Danmark har verdens nordligst forekomst.
Referencer:
Revision af EU’s miljøregler – landerapport for Danmark
Novana rapporteringen af habitat-naturtypernes tilstand og udvikling
Københavns Universitet: Sådan redder vi dyr og planter i de danske skove