Grund til optimisme på naturens vegne?
Topmødet om naturen på Marienborg den 4 november.
Naturbeskyttelse.dk mener:
Statsministeren melder ret kontant og direkte ud om behovet for at gøre noget for naturen – det er meget positivt, og det virker oprigtigt. Men ord gør det ikke. Spørgsmålet er, om regeringen og støttepartierne reelt er klar til at skaffe midlerne og levere den så hårdt tiltrængte handling nu. Forhåbentlig bliver det med en kort tidshorisont på max 5-10 år og med årlige delmål, så det ikke ender i endnu en syltekrukke.
Men selv i et nyhedsindslag, der burde dreje sig om naturen, kommer det til at dreje sig om klima og træplantning. (DRs ansvar) Der er klart positive synergier mellem klima og naturen – MEN, det er afgørende, at udtagningen sker ud fra arternes behov og ikke klimaets. I første runde vil det langt fra altid være lavbundsjordene, der er brug for at få udtaget, når vi taler natur, men jorde, der ligge op til beskyttet natur og skov. Og det bør ske fra den ende af, hvor behovet er størst, altså hvor de sjældne og rødlistede arter lever. Og det er ikke træplantning, der er brug for, men plads til natur, der udvikler sig naturligt, og gerne i samspil med nogle større dyr.
En rigtig Naturplan bør heller ikke tage udgangspunkt i ejerskab, men i naturens behov. Det er klart, at staten skal levere maximalt, hvilket kan ske med et politisk pennestrøg. Den helt store udfordring er de private arealer, hvor hovedparten af arterne lever. Her skal der penge, lovgivning og regelændringer til. Relativt små lov- og regelændringer vil dog til en start kunne gøre en forskel hurtigt, den store hurdle er midlerne, og det er her, det vil vise sig, om regeringen reelt er klar til at stoppe artstabet og beskytte naturen.
Mette Frederiksen har sammen med miljøministeren sat sig i spidsen for opgaven med at stoppe artstabet – det er ikke før set, at en statsminister adresser opgaven så direkte, og tager ansvar – der er grund til optimisme.