Gennemgang af beregninger viser mere dødt ved i skovene end først opgjort

Kilde: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

“Under en grundig gennemgang af beregningerne bag opgørelsen af dødt ved i de danske skove mellem 2016-2018 er der fundet en fejl i datahåndteringen, som har medført en undervurdering af mængderne af dødt ved i skovene. Det nye resultat viser, at mængderne af dødt ved har fulgt samme svagt stigende tendens igennem de sidste 10 år”

Naturbeskyttelse.dk mener: Selv om det er en positiv nyhed, at der ikke er sket et fald i mængden af dødt ved, så skal de 6,1 m3 sammenlignes med, at der i naturlige skove uden hugst er målt mellem 74 og 168 m3 dødt ved pr. hektar i Danmark. Bemærk også, hvor svagt kurven er stigende. Det havde også været hensigtsmæssigt, at man til sammenligning i pressemeddelelsen fra universitet havde gjort opmærksom på, hvad der naturligt burde være af dødt ved. Grunden til, at det opgøres, er fordi mængden har stor betydning for skovens artsrigdom. Mere dødt ved er afgørende, hvis det skal lykkes at stoppe tabet af arter i dansk natur.

  • Voldsomt fald i mængden af dødt ved i skovene