Hvert år forurener og skader vi den danske natur og klimaet for 250 milliarder

Hvad er en sommerfugl værd?



Forskerne har regnet omkostningen ved tabet af biodiversitet ud gennem avancerede spørgeundersøgelser.

Her er danskerne blevet bedt om at vurdere, hvad de er villige til at betale for at redde de arter, der er truede nu og vil blive truede i de kommende år.

Og her bliver vi nødt til at vende tilbage til Peter Birchs skrivebord. Økonomiprofessoren blev nemlig selv overrasket over, at danskerne er villige til at betale så højt et beløb for at undgå tabet af arter.

Kan du forstå, hvis nogen sidder derude og tænker, at naturen ikke kan prissættes på den måde?

– Det kan jeg på en måde godt forstå. For uden natur ville vi mennesker ikke være her, så på den måde har den uendelig stor værdi. Derfor nøjes vi i det grønne BNP med at værdisætte ændringerne i miljøtilstanden, siger han.

Når man tænker på de tal, der bliver diskuteret i politiske debatter. For eksempel om vi skal bruge to eller tre milliarder ekstra på forsvaret. Men her taler vi om 250 milliarder i omkostninger, siger han.

Peter Birchs arbejde med det grønne BNP bliver i dag præsenteret for finansminister Nicolai Wammen (S) og klimaminister Lars Aagaard (M).

Han håber, at det nye grønne BNP kan gøre os mere bevidste om, hvor meget vi belaster naturen, så vi begynder at tage mere hensyn til den.

– Vi er nødt til at få en økonomisk politik, der tager hensyn til naturen, for det forringer vores velfærd, at vi slider den ned, siger Peter Birch.”