Kongehuset og naturen bør nyde eksklusiv beskyttelse
Kongehuset har ifølge en 165 år gammel lov den eksklusive jagtret på 64.000 hektar af statens natur – et område større end Bornholm.
Måske burde naturen og dens arter også have en eksklusiv ret til beskyttelse i disse skove, så træerne ikke fældes, men skoven lades urørt?
At lade ca. 50 % af statens skove urørte til gavn for vores truede arter burde ikke være noget, der skulle argumenteres for – det burde for længst have været iværksat som et bidrag til at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark!
Med urørt skov menes der ikke, at man ikke kan foretage sig noget i skoven, for der kan stadig drives jagt, naturplejes og fjernes træer, hvor en lysåben skov er til gavn for arterne – men hugst for at tjene penge stoppes.