Vi fortsætter kampen for DANMARKS NATUR i 2018 – I ønskes alle et rigtigt godt nytår!

2017 var året, hvor der blev delt ud af det økonomiske råderum til ting, der kommer os mennesker til gavn, men hvad med naturens artsrigdom, skal den ikke også have glæde af vores rigdom?

Lad os arbejde for, at 2018 bliver året, hvor naturen kommer på den politiske dagsorden, og at naturen sikres de midler og den beskyttelse, som den så desperat mangler.

Vi kan ikke nå at stoppe artstabet inden 2020, men vi kan nå at skabe de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, så naturen har mulighed for at arbejde sig ud af den krise, vi har påført den.

Vi ved, hvad der skader naturen, og vi ved, hvad der skal til for at vende udviklingen: plads og beskyttelse, og vi har råd til at igangsætte den nødvendig handling. Der er opbakning i befolkningen, nu er det udelukkende et spørgsmål om politisk vilje.

Vi fortsætter kampen for DANMARKS NATUR i 2018 – I ønskes alle et rigtigt godt nytår. Tak for opbakningen.

Klitperlemorsommerfugl_2