Beskrivelse af naturen i og omkring Ådalen
Naturen i området er meget varieret. Området bærer tydeligt præg af istidens spor med skrænterne omkring Linåen og de mange kildevæld, som strømmer ud fra siderne af dalen. Omkring disse kildevæld er der en stor variation af padder, insekter, fugle og truede planter. Af planter kan nævnes orkideerne gøgeurt og hullæbe. Man finder også den smukke engblomme, der tidligere var almindelig, men nu er meget sjælden. Linådalen rummer en fin bestand på ca. 30 planter af engblommen.
Af fugle kan nævnes den eventyrligt smukke isfugl og bjergvipstjert. Man regner med, at der er ca. 200 ynglende isfugle par i Danmark. For at mangfoldigheden af disse sjældne arter bevares, er det vigtigt, at arealerne ikke trues af menneskelige indgreb.
I bunden af dalen løber Linåen, som udgør færdelsåren i den spredningskoridor for dyrelivet, dalen er udpeget til at være. Linåen – der har en fin bestand af bækørreder- er udpeget som gydeplads for laksefisk, som en af de få åer langs Gudenåen. Odderne er i åsystemet og vil sansynligvis også begynde at yngle her. Omkring åen er der nogle meget fine engarealer, der ikke har været udsat for dræning og intensiv landbrugsdrift. Disse små fine naturperler vil forhåbentlig sprede deres artsrigdom til resten af området. Engene er meget sårbare overfor tilgroning og ændring af deres nuværende tilstand. Selv små mængder kunstgødning vil kunne kvæle dem under træer, græs og høje planter så som brændenælder. Når de uberørte enge er væk, forsvinder insekter og sommerfugle, og så kører den negative spiral. Der er også nogle små fine skovarealer tilbage, eksempelvis den lille skov på højre side mellem Møllegårdsvej og Højgården. Den ser ikke ud af meget, men rummer en forbavsende stor artsvariation af træer – nogle meget gamle. Skoven bærer præg af naturskov og har tilsyneladende fået lov til at passe sig selv længe, som det ses på billedet.
I stærk kontrast til de våde enge og kilderne – er overdrevene. Disse overdrev kan betragtes som tørre enge og findes som regel på næringsfattig jord og på skrænterne langs dalen. Disse arealer er meget afhængige af græsning, og er de først blevet ødelagt, kan det tage op mod 100 år før de er genskabt. Omkring Højgården er der nogle fine overdrevsarealer tilbage, som er ved at sprede sig. Ligeledes lader det til, at lyngen langsomt er ved at få fat igen – og vil sprede sig på arealerne omkring Jyllandsringen og Højgården.
De ældste overdrevsarealer i Danmark er hjemsted for op mod 30 % af særligt truede plantearter. Disse planter udgør grundstenen i dyrelivet. Er de tilstede er forudsætningen lagt for er rigt og spændende dyreliv – et eksempel er den smukke okkergul pletvinge som ses på billedet. I Holland og Nordvesttyskland er den uddød fordi dens livsgrundlag er væk. På arealerne omkring Jyllandsringen og Højgården er den i fremgang, netop fordi disse arealer er ude af drift og er ved at vende tilbage til en mere oprindelig naturtilstand. Grunden til at de er taget ud af drift, er deres sandede og næringsfattige karakter. Jo længere de får lov til at ligge hen uden tilførsel af næringsstoffer, des mere vil de udvikle sig. Der er et stort naturpotientale netop for disse arealer på begge sider af Skellerupvej, fordi de allerede har været ude af landbrugsdrift længe, og dermed uden tilførsel af næringsstoffer.
Det er generelt for dalen og dens omgivelser, at jorden er meget sandet og næringsfattig. For landmændene har det betydet hårdt arbejde og været et problem – men for naturen er det en stor fordel, da sådanne arealer ofte tages ud af landbrugsdrift og derefter udgør et naturmæssigt perfekt udgangspunkt for en spændende udvikling.
