Landbrugets dårlige undskyldninger
Peder Størup, Naturbeskyttelse.dk, Jyllands-Posten
Ødelæggelse af gravhøje og beskytte natur i Nordjylland
Planteavlskonsulent Jens Faurholt Jensen mener i JP 11/3, at samfundet skal holde landbruget i hånden og fortælle det om basal lovgivning inden for natur- og miljøbeskyttelse.
Men det er og bliver den enkelte landmands ansvar at gøre sig bekendt med lovgivningen, ligesom alle andre borgere og virksomheder er forpligtet til det. At der er nogen, som ikke kender naturbeskyttelsesloven efter 20 år, fortæller desværre meget om den enkelte og om kvaliteten af landbrugets dyrekøbte rådgivning.
Stort set alle landbrugsarealer bliver gennemgået med en tættekam af landbrugets rådgivere i forbindelse med at opnå mest mulig landbrugsstøtte – derfor kan det undre, at rådgiverne og landmanden kan overse naturbeskyttede arealer. Men da der er penge i at opdyrke beskyttet natur, synes holdningen at være, at det er lettere at søge tilgivelse end tilladelse.
Jeg vil dog gerne medgive JFJ, at der er problemer med lovgivningen – det er stort set straffrit at ødelægge natur, og som regel sker der ikke andet, end at en løftet pegefinger minder om, at det må man ikke. Bøder og straf kommer stort set aldrig på tale – måske ligger problemet her?
Syn for sagn
Grundlæggende mener jeg altså, at det ikke er lovgivningen, men ligegyldighed over for vores natur og landskab, som er problemet. Man kan få syn for sagn ved en googlesøgning på: ”Gravhøje ødelagt i Nordjylland” eller ”Ødelæggelse af Sødalen ved Viborg”.
Jeg vil tillade mig at citere en erfaren biolog, som har arbejdet med naturbeskyttelse under både amt og kommune: »Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens § 3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunnet kontakte myndigheden ( fra 2007 kommunen) og få helt konkret at vide, hvilke arealer der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Svaret skal falde inden fire uger. Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, som de skal passe på. Spørg dog.«
I stedet for dårlige undskyldninger og ansvarsfraskrivelse burde JFJ og andre af landbrugets rådgivere snarere bidrage til, at naturbeskyttelseslovens formål overholdes, og vedkende sig et ansvar for, at ødelæggelse af beskyttet natur stadigvæk finder sted i 2012.