Ingen overimplementering af EU’s regler i DK
På Altinget.dk skriver professor Stiig Markager: “Det siges, at strenge miljøkrav betyder, at danske landbrug ikke kan konkurrere med vores nabolande. Det er bare ikke sandt, men en følge af Danmarks naturforhold og vores verdensrekord i at dyrke landskabet, skriver professor Stiig Markager”
Stadil Fjord, Naturbeskyttelse.dk – luftbillederne viser henholdsvis 2012 og 1954, årtiet hvor man for alvor begyndte at bruge næringsstoffer i landbruget.
“Problemstillingen er på ingen måde kun et dansk fænomen, så lignende regler findes overalt i verden. På EU-plan fik vi EU’s vandrammedirektiv i 2000. Det siger – meget forenklet – at der skal være god miljøtilstand i vandmiljøet. En helt afgørende pointe – som ofte overses i debatten – er, at EU’s vandrammedirektiv ikke sigter mod samme rammevilkår for landbruget i medlemslandene. Målet er et godt vandmiljø over alt i EU. Det betyder, at dansk landbrug må tilpasse sig naturforholdene i Danmark, på land såvel som i havet, således at vi ikke tilfører mere næring til vandløb, søer og fjorde, end de lokale forhold tillader”
Og
“Det fjerde forhold er selvskabt. I Danmark er omkring 2/3 af landet under plov. Det er en verdensrekord, som vi deler med Holland, Ukraine og Bangladesh. Gennemsnittet for EU er 25 procent! Vi har valgt at dyrke næsten hele landet. Et valg, som selvfølgelig hænger sammen med, at det kan dyrkes. Men valget betyder, at vi udleder mere næring til havet pr. areal end vores nabolande, som har udyrkede skove og bjerge.
Samlet betyder et naturligt sårbart havmiljø, en meget intensiv dyrkning af landet, et stort nedbørsoverskud og kort vej fra mark til hav, at dansk landbrug skal passe mere på med næringsstoffer end landene omkring os.
Dansk landbrug har formået at halvere tabet af kvælstof siden midt i 1990’erne. Byboerne, som nu renser det fosforholdige spildevand – og betaler vandafledningsafgift for det – har reduceret fosforudledningen med omkring 90 procent. Begge dele er en stor succes og har betydet, at vandmiljøet er meget bedre i dag end for 20 år siden. Samtidig tjener landbruget stadig penge. Ikke så mange, som det potentielt kunne gøre, hvis man kunne bruge den mængde gødning, som er økonomisk optimalt. Men her adskiller landbruget sig jo ikke fra andre erhverv, som også har miljøomkostninger.
Et argument, som fremføres er, at dansk korn indeholder så lidt protein, at man må importere soja fra Sydamerika, hvor dyrkning dermed truer regnskoven. Dermed bliver dansk miljøregulering skyld i, at regnskoven fældes. Det er korrekt, at man må importere soja for at skaffe nok protein til de omkring 20 millioner grise, som årligt produceres, men det viser blot, at man producerer flere grise, end landet kan brødføde, hvis der samtidig skal være et acceptabelt miljø.
De seneste måneder er påstanden om, at Danmark overimplementerer EU’s regler blevet gentaget igen og igen. Landmænd melder sig ud af organisationen Landbrug & Fødevarer i protest. Landbrug & Fødevarers nye direktør vil arbejde imod denne overimplementering. Påstanden er forkert. De næste vandplaner vil reducere den mængde kvælstof, landbruget kan udlede med omkring 30 procent, og sådan må det være, hvis Danmark vil overholde de regler, som vi selv har vedtaget i EU. Vejen frem er ikke ’at sige nej’, men at reducere tabet af næringsstoffer til det omgivende miljø. Enten ved at blive dygtigere til at dyrke jorden, indrette landskabet bedre, fx med randzoner, eller ved at mindske det dyrkede areal.”
Læse hele debatindlægget her. Den gode danske muld…