Silkeborg Borgmester beordrer intensiveret grødeskæringen i den strengest beskyttede del af Gudenåen
Silkeborg kommune har efter direkte ordre fra borgmesteren intensiveret grødeskæringen i den strengest beskyttede del af Gudenåen – Natura 2000 habitatet (H45) mellem Silkeborg og Kongensbro. I disse uger, og trods årtidstiden, skæres der for anden gang i år, og dette tiltrods for, at forvaltningen og eksterne eksperter klart har sagt, at en intensiveret skæring vil være i strid med den internationale beskyttelse, åen er omfattet af. En del af udpegninggrundlaget for beskyttelsen er netop vandplanterne. Grødeskæringen finder sted efter et hårdt politisk pres på forvaltningen fra borgmester Steen Vindum (V) og formanden for plan-, miljø- og klima udvalget i Silkeborg Kommune, Jarl Gorridsen (V), som efter at have klaget over beskyttelsen af habitatet til miljøministeren, efter eget udsagn har fået miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen godkendelse til at skære mere grøde. Midtjyllands Avis “Borgmesteren har sat grødeskæring i Gudenåen i gang efter tilladelse fra Miljøministeren”
Kilde Altinget.dk og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet
Den intensiverede grødeskæring begyndt dog allerede sidste år, efter Venstre vandt kommunevalget. I år har den så været voldsommere end nogensinde, og uden for habitatet er grøden blevet skåret 3 gange og bredere end tidligere. Et er, at den hårdhændede grødeskæring gør skade på åens plante og dyreliv og sandsynligvis er i strid med lovgivningen. Noget andet er, at al erfaring og evidens viser, at øget grødeskæring giver flere problemer med oversvømmelser. En undersøgelse af ikke mindre end 3086 grødeskæringer i 126 mellemstore danske vandløb fra Aarhus Universitet viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor ofte der skæres grøde, og hvor hurtigt vandstanden stiger i de enkelte vandløb. Problemet er, at kun de hurtigst voksende planter overlever, hvilket får vandløbene til at lukke endnu hurtigere til.
Selvfølgelig kan man opgrave og mishandle et vandløb så hårdt, at vandet løber hurtigere i dele af det, men al national og international erfaring viser så også, at en sådan behandling skaber endnu voldsommere oversvømmelser nedstrøms, fordi vandet løber alt for hurtigt. Derfor er er den eneste løsning at styre oversvømmelserne med langsomme vandløb – kort sagt at give plads til naturlig dynamik og vandet i vores ådale.
Vil man begrænse mængden af vand i ådalene, så er det tilstrømningen fra oplandet, der skal begrænses, og her er noget af det vigtigste at tage fat i måden, markerne dyrkes på – store monotome marker med etårigeafgrøder som majs og korn kan ikke holde på vandet, modsat naturområder, hvor den naturlige vegetation holder vandet, hvor det falder. Yderligere så har markerne svært ved at holde på jorden, som skylles ud i vandløbene.
Oversvømmelserne er altså i vid udstrækning en selvskabt “plage”, fordi vi tillader, at landskabet behandles på en måde, så der ikke er plads til natur og naturlig dynamik. Øget grødeskæring er ikke kun uhensigtsmæssigt i forhold til at løse et politisk problem, men skader også naturen og forsøget på at bremse tabet af plante- og dyrearter i Danmark.
Referencer:
EU-Domstolen udtaler sig om vandrammedirektivets begreber ”miljømål” og ”forringelse af tilstanden
DVPI OG ØKOLOGISK TILSTAND: KARAKTERISTIK AF PLANTESAMFUNDENE OG RELATION TIL PÅVIRKNINGER
Styr oversvømmelser med langsomme vandløb