Der er ingen undskyldninger for ikke at lægge arealer ud til natur

Der er ingen undskyldninger for ikke at lægge arealer ud til natur med argumentet om, at landmanden så risikerer, at arealet vokser ind under §3 naturbeskyttelsen.

I kronikken i Politiken “Loven, der skulle beskytte naturen, modvirker ny natur” hævder natur- og miljøkonsulenten fra Patriotisk Selskab, at man med de 15 års genopdyrkningsret reelt kun kan vinde 5 års ekstra undtagelse fra at arealer kan blive omfattet af naturbeskyttelsesloven, hvilket skulle begrænse landmændenes lyst til at lade arealer udvikle sig til natur. Og i den efterfølgende debat i  facebooktråden, fremføres det meget skråsikkert af Patriotisk Selskab, at:.

“15  års genopdyrkningsret giver de facto kun 5 års extra undgåelse af §3” og “Ordningen  med 15 års genopdyrkningsret kræver i øvrigt, at arealerne er  nypløjede, hver gang man indtræder i ordningen”

Men sådan forholder det sig ikke.

Så længe et areal ikke er omfattet af §3 beskyttelse eller anden lovgivning, som hindrer landbrugsmæssig udnyttelse, så kan et areal anmeldes med ret til genopdyrkning.

Eksempelvis: Har lodsejeren et areal, som har ligget hen i 5 år, så kan det anmeldes med 15 års genopdyrkningsret, hvilket giver 5 + 15 = 20 år. Herefter kan lodsejeren, senest 1 år efter udløb, anmelde det igen og få 15 år mere – retten til genopdyrkning kan altså forlænges i det uendelige, og lodsejeren behøver ikke vente, til de 15 år er gået, med forlængelse. Arealerne skal heller ikke før eller mellem perioderne være nypløjede.

Eksemplet er bekræftet af NaturErhvervsstyrelsen.

NaturErhvervsstyrelsen: 15 års genopdyrkningsret
Naturstyrelsen: Naturbeskyttelsesloven

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en ordning, som kan ændres, men om lovgivning, som sikrer landmandens ret.

Det vil altså sige, at der ingen undskyldninger er for ikke at lægge arealer ud til natur med argument om, at man så risikerer, at arealet vokser ind under §3 beskyttelse. Det giver heller ikke en masse papirarbejde, som det hævdes. Det er meget simpelt at anmelde arealet med en markering på et kort – hvis kommunen ikke har reageret indenfor 4 uger, så har man retten til genopdyrkning. Kan man finde ud af at søge om hektarstøtte, så er jeg sikker på, at man også kan finde ud af det andet.

For vandhuller er det lidt anderledes, da de i reglen bliver omfattet af §3 inden for få år, hvis de er over 100 m2, men da de meget ofte anlægges med tilskud fra offentlig myndighed, så er det klart, at samfundet skal have noget igen for pengene. Ønsker man ikke dette som lodsejer, kan man holde sig under de 100 m2.

Kronikken giver indtryk af, at loven skal ændres af hensyn til naturen, men bevægegrunden for kronikken fra landbrugsorganisationens side er snarer, at få svækket naturbeskyttelsen.