Udpegning af urørt skov skal speedes op

Portræt Søren Wium-Andersen bredformatAf Søren Wium-Andersen, Ådalen 15, Hillerød, biolog, cand. scient.

Hvis Naturstyrelsen, som statens skovbrug hører under, ikke selv kan finde ud af at ophøre med den planlagte hugst i de dele af statsskoven, som ganske sikkert skal udlægges til urørt skov eller biodiversitetsskov, håber jeg på, at de partier, der stod bag ”Naturpakken”, snarest griber ind og får hugsten stoppet.

Træ til flisning 2MB

Det er ikke kun kævlerne, der fjernes fra skovene. Alt det øvrige ender i gigantiske kvasbunker, der tålmodigt ligger og venter på flismaskinen

I følge Naturpakken fra 20. maj 2016 skal der være 25.000 hektar urørt skov i Danmark. Det betyder i praksis, at der nu skal udpeges yderligere 13.300 hektar skov, hvoraf en stor del vil ligge på statens arealer. Udpegning af disse arealer har været fodslæbende. Det betyder ikke, at Naturstyrelsen sidder med hænderne i skødet. For den har udarbejdet detaljerede hugstplaner for statens skove, så styrelsen kan trække meget store mængder af gammelt løvtræ ud af skoven allerede fra den 1. januar 2017, inden skovene skal udlægges som urørt skov. Det første møde i det forum, der inden udgangen af 2017 skal være Naturstyrelsen behjælpelig med at udpege arealerne for urørt skov, blev afholdt den 19.12.2016 eller 7 måneder efter pakkens vedtagelse ifølge en pressemeddelelse, som Naturstyrelsen lod ministeren udsende.

Partierne bag Naturpakken havde næppe forventet, at udpegningen af den urørte skov først vil ske ultimo 2017, og at Naturstyrelsen inden har planlagt og allerede er i færd med at fjerne væsentlige mængder af den træmasse, der fremover skal danne basis for en forbedret biodiversitet.

Udpegning af urørt skov er ikke raketvidenskab

Ministeren oplyser i sin pressemeddelelse fra den 19.12.2016: Før vi kan udlægge urørt skov, er vi nødt til at vide, hvor de sjældne arter er… Fint at ministeren vil have basis i orden. Men så skal ministeren også stoppe alle fældninger af gammel løv på de arealer, som har potentialet til at blive udlagt som urørt skov. Udlægningen af urørt skov er ikke raketvidenskab og ministeren bør informeres om, hvor meget vi allerede ved om hvor de sjældne arter forekommer. For mange af statens arealer foreligger der allerede i dag så gode oplysninger, at det ikke burde være raketvidenskab at bestemme sig til, hvor de første 5.000 hektar kommende urørt skov skal ligge i statens skove. Jeg vil mene, at det af ministeren nedsatte forum – på en eftermiddag – kan se hvor disse arealer overlapper med de hugstplaner, der allerede foreligger fra Naturstyrelsens side og som viser, hvor der bliver fældet i 2017. At det kan gå så hurtigt skyldes, at ikke mindre end halvdelen af medlemmerne af ministerens forum allerede i en 127 sider lang rapport har peget på de arealer, hvor biodiversiteten skal bevares i de danske skove.

Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove

Når ministerens ”forum for urørt skov” har afsluttet den eftermiddags arbejde, kan de gå i gang med at finde de resterende 8.300 hektar i de kommende måneder. At afvente en samlet plan er der ikke tid til, fordi Naturstyrelsens monstrøse skovningsmaskiner ellers vil ødelægge disse bevoksningers biodiversitet. Og så skal vi igen til at vente 200 år. Det giver ikke mening.

Naturstyrelsens planlagte rovdrift på statens skove i 2017 bør derfor stoppes i en åben erkendelse af, at biodiversiteten i statens skove har det elendigt, hvilket regeringen indmeldte til EU for et par år siden. Naturpakkens udmelding om 13.300 hektar ny urørt skov bør ikke undermineres fra start, når der ifølge forskerne er et totalt behov for 75.000 hektar urørt skov ifølge den ovenfor nævnte rapport. Den planlagte forcerede statslige hugst vil sætte biodiversiteten flere hundrede år tilbage, og den vil ikke kompensere for de manglende milliarder i statskassen forårsaget af EFI skandalen.

Skal skoven fældes før den beskyttes?