Beviser i skovfusk sagen
Graden af fusk og manipulation med skovenes tilstand er meget omfattende. Altinget skriver:
Tabellen viser for naturtyperne Elle- og askeskove, 91E0, samt Skovbevoksede tørvemoser, 91D0, hvorledes en negativ klassifikation ændres til en mere positiv bedømmelse. Vurderingen U2 = dårlig naturtilstand er forsvundet og ændret til God/Ukendt eller U1 = ringe naturtilstand. (Foto: Nepenthes)
Og
Eksperter og opposition har i de seneste dage raset over, at Miljøministeriet blæste på den faglige vurdering fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) for at kunne tegne et forskønnet billede af de danske skoves tilstand. Nu viser det sig, at ministeriet efterfølgende lod som om, at de positive vurderinger kom fra netop DMU.
Det fremgår af en pressemeddelelse, som Miljøministeriet i 2007 udsendte om sagen.
Professor Peter Pagh, Københavns Universitet, mener, at ministeriets pressemeddelelse vildleder offentligheden. “Man lader det fremstå som om, at det er DMU’s bedømmelse, men DMU’s bedømmelse viste, at skovenes status var “dårlig” og “ringe”. Det ændrede ministeriet til “god” og ukendt”, så man kan ikke med nogen lødighed sige, at indberetningen er lavet af DMU. Det er en meget anløben måde at beskrive virkeligheden på,” siger Peter Pagh.
og
For at EU kan holde øje med, om medlemslandene kan leve op til habitatdirektivet, skal alle lande i en database indtaste oplysninger om de nationale skoves tilstand og formodede udvikling. I databasen kunne Doug Evans se, at de danske skove var beskrevet som “favourable” – markant bedre end indberetningerne fra landene omkring Danmark.
Det fik ham til at skrive en undrende mail til DMU, hvor han overvejede, om Danmark mon havde brugt andre kriterier end de øvrige lande. “Of course it’s always possible that Danish woods really are in a much better condition, but it does seem unlikely,” sluttede han sin mail.
Også andre steder undrede man sig over de danske skoves overraskende sunde status. For eksempel i miljøorganisationen Nepenthes, som derfor søgte aktindsigt i korrespondancen mellem DMU og Skov- og Naturstyrelsen angående EU-indberetningerne.