Naturbeskyttelse er et nationalt ansvar
Af Peder Størup.dk
Som en af ophavsmændene til at få rettet fokus på det store tab af naturbeskyttede arealer i Danmark har jeg et par bemærkninger til Christian Kloppenborg-Skrumsager, formand for plan- og miljøudvalget i Kolding Kommune som i Jyllands Posten ønske at registreringen af beskyttet natur udelukkende skal være en kommunal opgave. (JP den 6-5).
Vi er helt enige om, at der er brug for en opdateret registrering af de beskyttede naturarealer, men hvor Christian Kloppenborg-Skrumsager synes at være optaget af mulighederne for byggeri og arealanvendelse, er jeg mere optaget af at sikre de sidste uopdyrkede arealer i Danmark.
Først vil jeg gerne understrege, at det er en national opgave at beskytte naturen, ikke mindst set i lyset at af, at det kan få alvorlige konsekvenser for Danmark i forhold til EU, hvis vi ikke sikrer naturen og de arter, vi har forpligtet os til at beskytte.
Det er også vigtigt at gøre sig det klart, at det ikke er registreringen eller lovgivningen som sådan, der har været det primære problem, men at de bygherrer og lodsejere, som overtræder naturbeskyttelsesloven, spiller uvidenhedskortet og giver udtryk for, at de da ikke var klar over, at naturen kan være beskyttet -til trods for, at loven er 20 år gammel. Men der er ingen undskyldning for at sætte ploven eller gravemaskinen i et beskyttet naturareal, hvilket denne kommentar fra en tidligere amtslig og kommunal biolog tydeligt understreger:
(Fra Altinget.dk) Der er sagt og skrevet meget om naturbeskyttelseslovens §3 på det seneste. Jeg vil bare gøre opmærksom på, at alle lodsejere siden 1992 har kunnet kontakte myndigheden (amt og fra 2007 kommunen)og få helt konkret at vide, hvilke arealer på deres ejendom, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Og svaret har skullet falde inden 4 uger. Jeg forstår derfor slet ikke, hvorfor der stadigvæk er lodsejere, der ikke er klar over, hvor den natur er, de skal passe på. Spørg dog!)
Læs resten her: Beskyttelse af naturen kan ikke overlades til kommunerne alene