Landbrugsstøtten målrettes natur- og miljøtiltag

Af Peder Størup, Kilder DR og Politikken.
Et forslag fra EU-Kommissionen ligger op til at en tredjedel af den direkte hektarstøtte skal være betinget af, at landmændene forbedrer forholdene for miljøet.
Naturen har brug for plads og beskyttelse mod næringsstoffer, hvis den fortsat skal være en del af Danmarks fremtid – det kan en målrette landbrugsstøtte være med til at sikre.
Til politiken udtaler Fødevarerminister Mette Gjerskov: “Nu skal vi se det endelige udspil, men indtil videre er vi virkelig optimistiske” Yderligere understreger Fødevarerministren at hun håber, at udspillet vil indeholde reelle grønne virkemidler, og ikke blot grønne floskler og “Vi kunne godt tænke os, at det blev muligt at støtte økologi, en mere ekstensiv drift og grønne ådale og græsningsarealer, både i forhold til naturen og til klimatilpasningen”

Desværre lader det til at Formand for interesseorganisationen, Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersen, ærgrer sig over udspillet: “Det er en uheldig udvikling. For i sidste ende koster det arbejdspladser i landbruget” siger han til Politiken.

Den udtagelse undre Naturbeskyttelse.dk – hidtil har strukturudviklingen baseret på den nuværende form for landbrugsstøtte koste arbejdspladser i Danmark, da den voldsomme industrialisering har været underskudsgivende baseret på en voldsom kødproduktion, hvor lav pris, teknik og få arbejdspladser har været målet. Så i stedet for at L&F holder krampagtigt fast i en negativ udvikling, er det måske på tide at man erkende at naturen og miljøet er vejen frem og ikke en øget industrialisering.

Beskyttelse af natur er en win-win situation

Det er dog altafgørende at en grøn omlægning målrettes natur og ikke mindst beskyttelse og pleje af den eksisterende. Tabet af natur er meget voldsomt i Danmark, derfor står vi overfor en langt større opgave med at sikre og genoprette. EU bør tage med i deres vurdering, at selv rige landes natur kan have brug for ekstra opmærksomhed – ikke for landets skyld, men for naturens. Netop beskyttelsen af natur er en ægte win-win situation da det sikre både biodiversiteten og lagring af Co2.