Blåhatjordbi (Andrena hattorfiana)

naturplakater
Kilde: Fugle og Natur
Blåhatjordbi er monolektisk på blåhat, dvs. at den kun søger pollen på denne plante. Hannerne klækker en smule før hunnerne og patruljerer omkring bevoksninger af blåhat. Hunnerne udgraver en rede i 20-30 centimeters dybde. I modsætning til mange andre arters reder, fx Andrena vaga og buksebi, er blåhatjordbiens rede ikke markeret med en lille jordvold. Den findes normalt under eller i kanten af håret høgeurt eller anden lav vegetation – blot der er tørt og relativt sammenpresset jord.

I reden anlægges 4-6 sidegange med et redekammer i hver. I løbet af sin levetid anlægger hun maksimalt tre reder, hvilket betyder, at der maksimalt maksimalt produceres 12-18 unger – og det endda kun, hvis vejret til fouragering er godt. En fuldt “opladet” blåhatjordbi bærer ca. 30.000 pollenkorn, og da der kræves omkring 300.000 pollenkorn til opfostring af en enkelt larve, skal bien tømme ca. 12 blomsterhoveder af blåhat. Derfor kan den normalt kun nå at etablere et redekammer pr. dag. En bestand på 10 hunner af blåhatjordbi kræver i omegnen af 800 blomsterhoveder af blåhat.

Blåhatjordbi har en redeparasit, nemlig blåhathvepsebi, Nomada armata.

Blåhatjordbi findes i artsrige græslands-biotoper, dvs. vejkanter, heder, overdrev, høslætsarealer – blot der er rigeligt med blåhat. Blåhatjordbi er udbredt over hele Europa, men er mange steder gået kraftigt tilbage i antal. Det gælder også i Danmark, hvor udbredelsen afspejler hyppigheden af græsland. Det indebærer, at den på Sjælland og Fyn kun har få tilbageværende (især kystnære) levesteder, mens den i Jylland stadig findes mange steder i Midt- og Østjylland og langs kysterne.

Arten ses fra primo juni til medio august – med en tydelig top i juli.

Læs mere om arten her. Blåhatjordbi

Naturplakat: på vores side med naturplakater kan du se den flotte plakat, med 100 vilde bier.