Novana rapporteringen af habitat-naturtypernes tilstand og udvikling
Rapporteringen af habitat-naturtypernes tilstand og udvikling kan læses her. Udviklingen gælder for perioden fra 2004 til 2015.
Rapporteringen indeholder:
Rapporteringen viser, at det absolut ikke går fremad for Danmarks natur. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at habitat-naturtypernes er de naturtyper der er omfattet af den strengeste beskyttelse i Danmark.
Overvågningsresultater for de 10 skovnaturtyper vil blive præsenteret i efteråret 2017. (udskudt til 2018)
Naturbeskyttelse.dk har lavet en sammenfatning af udviklingen for de 17 observerede naturtyper der ligger data for.
Forværring er markeret med rødt. At naturtilstanden ikke er forværret for de andre, betyder ikke at de har det godt, men at der eksempelvis ikke er “entydige tegn på en forbedring eller forværring af tilstanden” De mest positive formuleringer er “relativt stabile” og “nogenlunde stabil”.
Udvikling:
Strandeng
Der er tegn på en forværring af tilstanden i strandeng i perioden 2004-2015. Således er der registreret en tilbagegang i antallet af arter samt arter, der er følsomme og meget følsomme overfor afvanding, næringspåvirkning, omlægning og tilgroning. Forholdet mellem bredbladede urter og græsser har ændret sig i perioden med et fald i dækningen af urter, en stigning i dækningen af græsser, og urterne udgør en faldende andel af vegetationen i perioden. Der er endvidere registreret et signifikant fald i jordbundens surhedsgrad (pH) i perioden. Endelig viser overvågningsdata, at strandengsvegetationen er blevet lidt mere fugtig i perioden 2004-2015 (dog ikke signifikant), men også at der er mindre synligt vand på overfladen.
Grå/grøn klit
Der er tegn på en forværring af tilstanden i de grå/grønne klitter i perioden 2004-2015. Således er der en negativ (faldende) udvikling i dækningen af laver, en stigning i kvælstofindholdet i skudspidser af dværgbuske og i udbredelsen af invasive arter, herunder også rynket rose. Der er dog også dokumenteret en positiv reduktion i udbredelsen af bjerg-fyr som følge af en målrettet indsats.
Klithede
Der er tegn på en forværring af tilstanden i klithederne i perioden 2004-2015. Således er der registreret et signifikant fald i dækningen af laver, dværgbuske og bredbladede urter, mens der er en signifikant stigning i udbredelsen af bølget bunke. Der er endvidere et signifikant fald i dækningen af lave vedplanter, men en tilsvarende signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter. Det tyder på en tiltagende tilgroning på nogle stationer og fjernelse af vedplanter på andre stationer. Der er et signifikant fald i udbredelsen af græsning i perioden og en signifikant stigning i mængden af kvælstof i skudspidser af dværgbuske og et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold.
Klitlavning
Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden i klitlavningerne i perioden 2004-2015. Der er således et signifikant fald i antal arter, der er følsomme overfor næringspåvirkning, afvanding og tilgroning, og de næringselskende arter udgør en stigende andel af vegetationsdækket. Der er et signifikant fald i dækningen af bar jord, mosser og dværgbuske. Der er også en signifikant stigning i den gennemsnitlige dækning af græsser og tagrør samt et fald i udbredelsen af græsning. Klitlavningerne er følsomme over for eutrofiering, og overvågningsdata viser, at vegetationen i perioden er blevet mere præget af næringselskende arter. Udover en tilførsel af næringsstoffer udefra via atmosfærisk deposition eller tilførsel af næringsstoffer fra friluftslivet kan ændringerne også være et tegn på en langsomt forløbende tilgroningsproces i takt med, at klitlavningerne koloniseres af flerårige plantearter, og der naturligt ophobes kulstof og næringsstoffer i økosystemet.
Enebærklit
Der er tegn på en forværring af tilstanden i enebærklit i perioden 2004-2015. Overvågningsdata viser således et signifikant fald i antal arter, der er meget følsomme overfor næringspåvirkning og tilgroning samt en stigning i de næringselskende arters andel af vegetationen, hvilket er tegn på en negativ udvikling af tilstanden i enebærklit. Der er endvidere et signifikant fald i dækningen af dværgbuske. Endelig er der en stigning i vegetationshøjden og dækningen af høje vedplanter, hvilket både kan være tegn på naturlig succession og mangel på naturlig dynamik.
Våd hede
Der er ikke entydige tegn på en forbedring eller forværring af tilstanden i våd hede i perioden 2004-2015. Der er registreret et signifikant fald i dækningen af klokkelyng samt en stigning i de næringselskende arters andel af vegetationen i perioden 2004-2015. Siden 2007 er der desuden et signifikant fald i dækningen af dværgbuske og i ratioen mellem klokkelyng og blåtop. Det tyder på, at tilstanden er under forandring i en negativ retning, formodentlig som følge af næringspåvirkning. Der er samtidig registreret et signifikant fald i den samlede udbredelse af invasive arter (minus stjerne-bredribbe), i udbredelse af bjerg-fyr og invasive arter af fyr samt et fald i dækningen af lave vedplanter i perioden 2004-2015. Disse ændringer er positive for naturtypens tilstand og kan forklares ved en øget forvaltningsindsats.
Tør hede
Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden på den tørre hede i perioden 2004-2015. Der er registreret et signifikant fald i dækningen af dværgbuske i perioden 2007-2015, og dækningen af revling er faldet siden 2004. Der er registreret et signifikant fald i dækningen af laver, mens lavernes udbredelse er steget i perioden. De invasive arter (undtaget stjerne-bredribbe) har spredt sig på den tørre hede. Der er tydelige tegn på, at de tørre heder er stærkt påvirkede af næringsstoffer. Således er der registreret et signifikant fald i jordbundens C/N-forhold, hvilket er overraskende, da indikatoren opfattes som langsomt reagerende. Det relativt store fald tyder på, at der stadig akkumuleres kvælstof i de øverste jordlag, og at der derfor fremover vil være ændringer i heders næringsstofcyklus. (…)
Tørt kalksandsoverdrev
Der er tegn på en forværring af tilstanden på tørt kalksandsoverdrev i perioden 2004-2015. Således viser overvågningsdata, at der er en signifikant stigning i udbredelsen af rynket rose og et fald i jordbundens pH, hvilket er klart ugunstigt. Der er ingen stigning i næringsstofindikatorerne i perioden, men faldet i pH er umiddelbart negativt, idet det kunne tyde på en stigende stabilisering og måske tilgroning og udvaskning af de åbne kalksandsoverdrev. Der er dog også observeret en stigning i udbredelsen af græsning og et fald i den gennemsnitlige vegetationshøjde gennem perioden, hvilket bør opfattes som gunstigt.
Kalkoverdrev
Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden på kalkoverdrev i perioden 2004-2015. Således viser overvågningsdata, at der er et signifikant fald i antal arter og arter, der er følsomme eller meget følsomme overfor næringspåvirkning, omlægning og tilgroning, og de næringselskende arter udgør en stigende andel af vegetationen. Der er registreret en ugunstig forsuring af jordbunden, der kunne tyde på, at der ikke længere er fysisk slid på kalkoverdrevenes skrænter, så vi får udvaskning i stedet for at få fornyet den kalkrige mineraljord, som typen er afhængig af. Endelig er der et fald i dækningen af bredbladede urter vegetationen blevet højere, og der er en signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter i perioden.
Surt overdrev
Der er tegn på en forværring af tilstanden på surt overdrev i perioden 2004-2015. Således viser overvågningsdata, at der er et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter, og at de næringselskende arter udgør en stigende andel af vegetationen. Der er endvidere en signifikant stigning i dækningen af høje vedplanter, men også en gunstig forøgelse af jordbundens surhedsgrad.
Tidvis våd eng
De undersøgte indikatorer for de tidvis våde enges tilstand er relativt stabile i perioden 2004-2015. Dog er der et signifikant fald i den gennemsnitlige dækning af halvgræsser og i det vanddækkede areal. Da vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år, skal der formodentlig en længere årrække til for at påvise, om der er tale om en reel ændring i naturtypens hydrologi.
Aktiv højmose
Der er ikke entydige tegn på en forbedring af tilstanden i aktiv højmose i perioden 2004-2015. Der er registreret et signifikant fald i vegetationshøjden og dækningen af høje vedplanter i perioden, hvilket er tegn på en positiv udvikling, som kan forklares med den omfattende rydningsindsats, der i perioden 2005-2011 er gennemført på 7 danske højmoser i projektet ”LIFE-højmose”. Der er endvidere registreret et positivt fald i den gennemsnitlige dækning af græsser. Men der er også observeret signifikante fald i antallet af meget følsomme karplanter, i dækningen af dværgbuske samt i Ellenbergs fugtighedsværdi. Faldet i Ellenbergs fugtighedstal indikerer en svag, men signifikant udtørring, mens der ikke er tegn på ændringer i næringsstatus.
Rigkær
Der er tydelige tegn på en forværring af tilstanden i rigkær i perioden 2004-2015. Der er et signifikant fald i antal arter og antal arter, der er følsomme overfor kulturpåvirkning i form af afvanding, eutrofiering, omlægning eller tilgroning samt i dækningen af mosser. Overvågningsdata viser endvidere, at der er en stigende vegetationshøjde og dækning af høje vedplanter, hvilket tyder på, at rigkærene er under tilgroning. Der er tydelige tegn på en stigende påvirkning af næringsstoffer i rigkærene. Således er der en signifikant stigning i de næringselskende arters andel af vegetationen og en signifikant stigning i kvælstofindholdet i spidserne af kærmosser i perioden. Heldigvis tyder data på, at rigkærene generelt bliver vådere, selvom der tilsyneladende er et fald i det vanddækkede areal. Da vandstanden varierer betragteligt over året og mellem tørre og våde år, skal der formodentlig en længere årrække til for at påvise, om der er tale om en reel ændring i naturtypens hydrologi.
Kildevæld
Der er tegn på en forværring af tilstanden i kildevæld i perioden 2004-2015. Således er der registreret et signifikant fald i antallet af arter og arter, der er følsomme overfor afvanding, eutrofiering og tilgroning, hvilket antyder en negativ udvikling i artssammensætningen i kildevæld. Stigningen i vegetationshøjde og ændringerne i omfanget af græsning på overvågningsstationerne er også tegn på en negativ udvikling for kildevældene. Endelig tyder stigningen i kvælstofindholdet i kærmosser på, at tilstanden er i forværring, og at eutrofiering er en af de store udfordringer for at opnå en gunstig tilstand i kildevæld.
Hængesæk
Der er væsentlige ændringer i de undersøgte indikatorer i perioden 2004-2015, men der ses ikke en entydig forandring i tilstanden af hængesæk. Således er der dokumenteret et signifikant fald i dækningen af lave vedplanter og vegetationshøjden, der tyder på en øget forvaltningsindsats. Der er også en signifikant stigning i dækningen af mosser og tørvemosser og i jordvandets pH, der tyder på en forbedring af tilstanden, men også et signifikant fald i dækningen af bredbladede urter og dværgbuske. Der er endvidere en signifikant stigning i kvælstofindholdet i tørvemosser og en stigende andel af næringselskende arter i vegetationen (udtrykt ved næringsratioen) i perioden, hvilket kunne tyde på en forværring af tilstanden. Forandringen kan både skyldes eutrofiering og øget påvirkning med mere kalk- og baserigt grundvand.
Tørvelavning
De undersøgte indikatorer for tørvelavningernes tilstand er relativt stabile i perioden 2004-2015. Dog er der registreret et signifikant negativt fald i den gennemsnitlige dækning af bar jord og tørv, hvilket tyder på mangel på naturlige forstyrrelser. Der er en signifikant stigning i dækningen af græsser, hvilket er en ugunstig udvikling, idet græsser typisk er mere konkurrencedygtige end urter ved en øget tilgængelighed af næringsstoffer. Der er endvidere et signifikant fald i dækningen af det vanddækkede areal i 5 m cirklen i perioden, men grundet naturlig variation mellem årene vurderer vi, at det er for tidligt at tillægge denne udvikling afgørende betydning.
Avneknippermose
Overvågningsdata tyder på, at tilstanden er nogenlunde stabil i avneknippemose i perioden 2004-2015. Der er dog registreret en signifikant stigning i den gennemsnitlige Ellenbergs indikatorværdi for fugtighed, men også et fald i dækningen af vanddækket areal. Det er ikke umiddelbart let at tolke, at der på den ene side er en stigning i Ellenbergs fugtighedstal og på den anden side en sænkning af den estimerede vanddækning. Hvis det betyder, at der er stigende udstrømning af grundvand og faldende indflydelse af overfladevand, vil det være positivt.
Link til rapporten herunder, der er der til dato, er den grundigste sammenfatning af naturens tilstand, op til at tabet skulle have været stoppet i 2010: DANMARKS BIODIVERSITET 2010
Status, udvikling og trusler
